Nej, jeg er ikke gået i hi
Jeg har bare brugt en smule tid på at rådyrke min interesse for foto og billedredigering.
~Ribe domkirke~
Vi har været på en familiehyggetur til det sønderjydske. Vi sneg os til at spise vores mad på vikingemuseet hvorefter vi flyttede viseren på P-skiven og dermed forlængede vores parkeringstid med tre kvarter, inden vi gik ud i det pulserende Ripensiske turistinferno.
Der blev kigget på gamle huse, og “Bøffen” dyrkede OL i kirkebænks-hækkeløb til den store guldmedalje, mens undertegnede knipsede løs på stort set alt hvad der IKKE bevægede sig. Der er ikke meget lys i sådan en kirke, trods de store vinduer.
Byen bød på psykedelt skævvredne huse og gader og den dårligste bager-café-butik, jeg til dato har sat mine ben i. Vi blev enige om, at nøddesnitter måtte være sagen og en trøffel (som så hedder en romkugle i Ribe) til Bøffen. De kostede den nette sum af 4 x 14,00 kr plus en femmer for “romkuglen”. I alt 86.00 Kr ! ! !
SEKS OG FIRESINDSTYVE KRONER ! ! !
ØØØØøøøøøhhhhh….. Lad mig nu lige se……. fire gange ti, det’ fyrre, ikke? Og fire gange fire, det’ seksten, ikke? jo…… Så vi er oppe i omegnen af 56 slag for snitterne, har jeg ret? Goooodt godt. Så vi taler altså her om en gnalling kagerester fra sidste uge, rørt op med margerine og sukker, tilsat en ordentlig røvfuld kakao og overdrysset med et YDERST sparsomt lag MEGET LIDT KULØRT krymmel, som så koster en flad “TRAJ’VER” ? ? ?
“Nammenalzzå de’jjo zådd’nzeet få’di det kåzzt’r exztra-agti’t zådd’n lizzåm når I zpiiz’r det å’åp’ i c’fféen” ,-svarede tøsen i skranken.
Nå ja, Wildskud er jo ikke kendt for blot med sin retorik, at skabe stort ståhej for ingenting, så jeg nøjedes med at smile og sige “Tak, så forstår jeg MEG’T bedre” stift gestikulerende, pegende med tommelfingeren henover venstre skulder op imod omtalte/såkaldte CAFÈ (???) hvorefter jeg fingerede at rømme mig, mens jeg udstødte ordene “på en måde”.
Oplevelsen af “bagværket” kan kort beskrives således: Du tømmer din grandtante Eleonora-Amalie’s dødsbo, og finder en af de kammerjunkere som du gemte til bedre tider, i skabet på gæsteværelset under et sommerferiebesøg, dengang du var fem år gammel, og sætter tænderne i den, for at se om du kan genkalde oplevelsen fra dengang. Hvad føler du? Hvad tænker du? Hvordan forestiller du dig det?
4-årige, der stort set ikke tænker på andet end Ben-10, Oline på DR og tomme kalorier, ville slet ikke spise den, da han havde smagt første mundfuld. Bøffen opgav også hurtigt sin trøf-….. romkugle, hvorefter 4-årig tilbød sin assistance, hvilket han OGSÅ hurtigt fortrød.
Jeg siger ikke at det er en dårlig bager. Jeg giver bare et øjebliksbillede, og vælger at sige, at hans bagværk sikkert var ganske godt…….. DENGANG DER STADIG VAR EN SMULE FARVE I HANS KRYMMEL OG SOLEN IKKE HAVDE BLEGNET DET HELT! ! !
Som om det ikke var nok
Tirsdag i sidste uge kunne jeg så begive mig hen til el-dilletanten for at hente et styks nyrepareret laptop.
Alle mine gamle data var for evigt gået tabt, og nu ventede forude en lang og ulige kamp for at bringe den tilbage til hvad den var, inden kære Fladmast’s harddisk brød sammen.
Det må siges at være en opgave, der krævede mere end bare almindelig snilde, idet et vis program, eller rettere en vis samling af programmer, som er yderst vigtige for mig, havde besluttet sig for ikke at ville acceptere nøglekoden.
Om det skyldes en fejlinstallation fra starten af eller hvad, kan jeg ikke sige, men resultatet var, at programudviklerens registreringstjeneste antog mit program for værende en piratkopi.
Det skulle tage helt frem til lørdag klokken mange kander kaffe, inden jeg endelig kunne åbne det første program i serien op og konstatere, at det virkede. (gør det stadig)
Ca en times tid efter succesen var det blevet spisetid, hvorfor familien bænkede sig ved spisebordet.
Efter endt indtagelse af aftenens diner foretog 4-årige søn sig en ganske uovervejet manøvre, hvilket resulterede i, at kære Fladmast tog sig en tur på gulvet.
Nu ser skærmen ikke så godt ud, eller………. Faktisk er den blevet forvandlet til et stykke ret så avanceret kunst.
Interaktivt kunst endda.
hvis man trykker fingeren imod skærmen og kører den langs, eller på tværs af revnerne i displayet, kan man frembringe de mest utrolige mønstre.
Men selve Fladmast, han virker skam stadig.
Skulle man……………
……………….. -måske gøre, hvad man er blevet beskyldt for at gøre?
Lægge nogle oplysninger om et bestemt menneske ud på nettet?
Komme med sin egen, og til lejligheden ligeså enøjet fabrikerede version af en historie, som den man er blevet præsenteret for, både i retten og på papir bagefter. Og ved samme lejlighed lige sørge for et strygeorkester i baggrunden til at lægge den rette Danielle Steele-stemning. Anlægge mig en mascara, som jeg kan sidde og udgræde i stearinlysets skær, med vaselinefilter og hele pivtøjet, og foretage en karikeret og ekstremt polariseret udpensling af en ond, ond, egoistisk, kontrolfikseret kvindes skånselsløse nedslagtning af en lille families rammer?
Skulle man sætte sig ned og sammenfatte en liste over udgifter man har haft i forbindelse med løsningen af en bestemt opgave, og huske at medregne vitaminpiller, underhylere, frisbees, busture, frimærker, pænt tøj, renseri-regninger og udgifter til produktion af små hjemmelavede syrlige drops?
Skulle man måske iføre sig sin aller-småligste habit og spille med på den melodi, som har udviklet sig ovenpå et simpelt spørgsmål om, hvad der er rimeligt?
Nej !
Det ville jo ikke være mig, at gøre sådan, ville det? Ja, man skal jo sådan passe på med ikke at gøre sig selv til hykler.
Jeg kan blot konstatere, at det er foruroligende hvad folk vil nedværdige sig til, i deres forsøg på at tilrage sig lidt USSEL MAMMON.
løgn……………..
Hvordan stiller man sig overfor en person, der taler med spaltet tunge?
En person der lyver om dig, lyver overfor dig, lyver om sig selv og værst af alt, lyver overfor sig selv…… Og endnu værre: Selv tror på sine løgne?
Om vedkommende gør det for at “besejre” dig, eller om det er for at “vinde fordel” for sig selv, kan i den her sammenhæng være ligegyldigt. I min verden findes der ingen undskyldninger, som kan retfærdiggøre løgn, medmindre løgnen tjener til at beskytte andre.
Således har jeg været nød til at træffe en beslutning om aldrig igen at tale med et løgnagtigt menneske. En hykler, som udnytter, bedrager, lyver, manipulerer og samtidig bryster sig af at være loyal, hjælpsom og ærlig.
Desværre får min beslutning uværgeligt konsekvenser for en person, som jeg elsker ligeså højt, som noget andet menneske i verden. Vi er nemlig alle forbundne af kærlighedens bånd. Desværre også, for nogles vedkommende, hadets.
Det smerter mig inderligt, at det skal ende sådan. Men jeg vil ikke være med til at lade løgn diktere over sandhed. Jeg skal være forgangseksempel for mine børn, og de skal ikke lære at løgn er “i orden”.
Det skulle aldrig undre mig, om løgneren nu vil forsøge at fremstille en påstand om, at det er mig der er fuld af løgn, men det er ventet og uanset hvilken konsekvens det kan få, står jeg fast. Jeg accepterer ikke løgn !
Men hvad havde du gjort, hvis det var dig der gang på gang blev løjet for, og om…… ? Hvis du gang på gang opdagede, efter noget tid, at din gode vilje og tilgivelse var blevet udnyttet……. ? Hvor mange gange ville du selv tilgive den samme person de samme bedrag og svigt? Hvor mange gange ville du selv gide høre ordet “undskyld” fra det samme menneske, for den samme ting igen og igen, og en ny og en ny?
Kan et menneske, der strikker en løgn sammen, og derefter bilder sig selv ind at det er sandheden, være raskt?
Jeg kender kun ET menneske, der har været i stand til at lyve mere end vedkommende. Men han er mindre ussel, da hans utrolige løgne kun er gået ud over ham selv.
Vedkommende, jeg aldrig taler til igen, lyver på andres bekostning.
Hvor USSELT ! ! !
Men vedkommende er jo nok ligeglad, og mener at det er min skyld, at løgnen var “nødvendig”.
Visse mennesker er desværre fortabte………………………………………….
Back to square one
Alt imens ældste søn sidder og spiller et spil på Fladmast (min bærbare), indtræffer den forfærdelige, og velkendte “blå skærm”.
Endnu engang er det min harddisk der er stået af. Det er ikke engang et halvt år siden jeg fik isat en ny harddisk, og nu er den gal igen. Hvad værre er, at jeg ikke har fået snoldet mig sammen til at få taget en backup hvorfor jeg desværre må konstatere at alle mine billeder er borte med blæsten. Sammen med alt muligt andet.
Den flinke mand hos EL-dilletanten forsikrede mig om, at man sagtens kunne redde mine data, men i dag har han så ringet tilbage og fortalt mig, at det kunne man alligevel ikke.
Sur røv siger jeg bare. Heldigvis er alle de “gamle” billeder stadig til stede på den computer, jeg skriver på i øjeblikket, trods dens efterhånden noget anseelige alder. Den kører på sit ottende år uden nogen nævneværdig fejl.
Harddisken er en 120Gb af mærket Maxtor.
Gad vide hvad det var for noget Kina-klyt de hældte i Fladmast sidste gang den var til rep?
Blå løgne……….
Hvor er her pænt.
Hvor er her fint og rent.
Det hele står perfekt til dine blå, blå løgne.
Og hvem vil tage?
Hvem vil tage din hånd?
Og hvem vil dø for dine blå, blå løgne?
OG DET DRIVER AF SORT, SORT BLOD FRA DINE VÆGGE ! ! !
OG DET DRIVER AF SORT, SORT BLOD FRA DINE VÆGGE ! ! !
Hvor langt vil du……?
Hvor langt vil du gå
for at vinde alt med dine blå, blå løgne?
Måske en dag,
en svag og gammel dag
bli’r jeg fanget ind af dine blå, blå løgne.
OG DET DRIVER AF SORT, SORT BLOD FRA DINE VÆGGE ! ! !
OG DET DRIVER AF SORT, SORT BLOD FRA DINE VÆGGE ! ! !
Magtens korridorer rammer plet igen. Første gang jeg så dem live anede jeg ikke hvem de var. De var opvarmning for DAD i Århus, en koncert jeg hovedsageligt oplevede igennem et kameraobjektiv (og ørerne selvfølgelig).
Nu er de et af de faste ugentligt tilbagevendende krydderier på “kostplanen”.
Jeg elsker dem fordi de formår at gøre det grimme smukt, og for den dybe lyrik, som hver gang får mig til at tænke, og på den måde finde en mening med det hele.
Deres seneste album, Milan Allé (ikke nogen nyhed), rummer også titler som “Engle”, “Kold triumf”, “Samvittighed”, “En sidste chance til” (elsker dén lille sproglige finurlighed der) “Sidste omgang” og andre. F.eks. også en sang ved navn “KLAR BESKED”.
resultat af undersøgelse
Sådan er mennesket:
Selv når man sover
Husker man det, som man ærgrer sig over……….
Husk altid aldrig at glemme
Nu er ældste søn jo så flyttet ind her på adressen, og det er intet mindre end fantastisk.
Men nu må man ikke tro at alting så er en dans på tornfrie roser, hyggefisen og gratis uddeling af små syrlige drops. Der er ting der skal læres.
Det var der sådan set også før, men det må siges at være et projekt som ikke helt er lykkedes.
Derfor er han nu blevet udstyret med en huskeblok og instrukser i hvordan den skal bruges, og hvor ofte….. -Hvilket sådan set er “altid”.
Imens undertegnede således docerede for sin søn udi brug af diverse planlægningsremedier er jeg så, her i min blog, blevet spammet i knæ af en eller anden canadisk medicinalvaregrossist. Et godt stykke over 400 spamkommentarer, opmærksomgørende på fordelagtige priser på alt fra Viagra henover Effexor til Risperidon og tilbage igen, er det blevet til på blot et lille døgn.
En “lille påmindelse” om at få aktiveret sit antispam, tør jeg vistnok kalde det.
Og hvorfor var det så lige, at jeg ikke fik gjort det?
Jo, fordi da jeg flyttede min blog til subdomænet fik jeg åbenbart ikke lige overført selve plugin’et, hvorfor wordpress automatisk har deaktiveret det.
Så ka’ farmand lære’d ka’ han!
Akut flytning
Ja det er ikke for at give sensationspressen en saltvandsindsprøjtning, men jeg er bare nød til at komme ud med det.
I går aftes sad hjertviv og jeg i sofaen med en svinsk syndig gang lakridsfudge mit “gemüse” og så et stykke filmdrama med Bruce Willis i hovedrollen, da telefonen pludselig ringede.
Telefoners ringen har det jo sådan set med, at være af en ret så pludselig beskaffenhed.
I røret forkyndte ældste søns mor, at jeg gerne måtte komme og hente ældste søn omgående, og så skulle han i øvrigt bo hos os fra nu af. “Det har vi lige besluttet”.
Undertegnede bemandede et stykke automobil, og satte kurs imod Dillerdallerup i et tempo, som mulgvis kunne have afstedkommet et grundigt hak i kørekortet, dog med øje for sikkerheden. Forsvarlig sikkerhedsafstand og ingen risikobetonede overhalinger.
“Lorte-spasser-nar-der-burde-gå-forbi-et-højhus-og-få-en-stor-tung-potteplante-i hovedet” havde åbenbart set det som sin pligt, at køre en ordentlig omgang psykisk terror på drengen. “Lorte-spasser-nar-der-burde-gå-forbi-et-højhus-og-få-en-stor-tung-potteplante-i hovedet” var lige kommet hjem fra fodboldkamp med en af sine venner, og var begyndt at oplæse min ældste søns rettigheder, eftersom det var besluttet, at han skulle flytte hertil ved skoleårets afslutning. Det havde udviklet sig til at min søn, henad ti-halvellevetiden var blevet “smidt ud” af hjemmet, forstået således, at han fik at vide, at han ikke længere boede hos sin mor og “lorte-spasser-nar-der-burde-gå-forbi-et-højhus-og-få-en-stor-tung-potteplante-i hovedet”.
Min søn er ked af at det skulle ske på den drastiske måde, og havde været bange for, at det var hans “sidste chance” for at komme til at bo her hos os, så han turde ikke sige nej til, om det var sådan han gerne ville have det.
Nu er han så her, og her skal han blive, mens der bliver “ryddet op” i Dillerdallerup.
Vi skal have det helt store offentlige administrationsapparat i tale, fundet skole, udfyldt formularer på statsforvaltningen og fanden og hans kængurustylte.
Ja, undskyld jeg roder lidt
Egentlig er jeg godt tilfreds med min template, men efter at webdesigneruniverset så små begynder at åbne sig så meget for mig, at jeg kan få både hovedet og den ene arm indenfor, synes jeg efterhånden at den er håbløst mangelfuld. Jeg mener, med alt det man faktisk kan udrette (hvis man har evnerne) er det utroligt småt med udvalget derude i den store templatebutik. Bevares, hatten af for det arbejde de etablerede webdesignere har gjort for at gøre bloggernes arbejde synligt på nettet, UDEN at hapse en ordentlig bid af pottemånen. Men altså……….. Det svarer jo til at liste i tomgang, i første gear i en formel-1 racer, ud ad mere eller mindre lige landevej.
Så, vel inspireret af min skabertrang og en venlig kommentar fra en gammel barndomsven om, at blåt i blåt er ligeså kedeligt som gråt i gråt, og at det altså er alt for kedeligt, og at jeg kunne gøre det bedre, har jeg så kastet mig ud i at lade noget af al den visuelle kreativitet komme til udtryk, og lade sig eksponere her, på wildskud.dk
Sådan en hjemmer kan jo stykkes sammen på mange måder, men forestil dig skærmen som en opslagstavle, eller et skrivebord eller lignende. Her kan jeg kun opfordre læseren til at sætte sin egen kreative tankegenerator i sving, mens jeg holder mig til skrivebordsmodellen.
Sådan en bordplade skal jo have en farve. Godt så……. Den kan man enten vælge at sige: “bliv sort” (#000) eller man kan sige: “bliv sort og det her billede, som fylder så og så meget og sidder der og der”.
Nu har vi vores bordplade, og ovenpå den skulle vi jo gerne have noget, som folk kan kigge på. Vi siger så: “lad der blive et stykke papir” (kreativitet handler jo om skaberglæde og her handler det om at skabe) til “papiret” siger vi: “vær så og så bred, og mangfoldiggør din længde (højde) altefter hvor meget jeg pladrer ud på dig”.
Så langt, så godt…………..
Nu begynder vi at pladre ting på det stykke papir, og det er her det sjove begynder. Vil vi skrive noget? Vil vi vise et billede? skal der være en knap at trykke på? hvordan skal den knap i så fald se ud, og hvor stor skal den være? Hvad skal der ske når man trykker på den? skal den i øvrigt se anderledes ud når man trykker på den? …. og måske vigtigst af alt, for nærværende tilfældes vedkommende….. Skal det have en farve? og skal den farve være gennemsigtig?
Nu sidder jeg jo ikke og udfolder mine kunstneriske evner på mit skrivebord blot for at dække det til med et stykke virtuelt papir, med alle mine håbløse tankeeksperimenter og lidet flatterende revselser af såvel politiske spidsikoner som folket og samfundet generelt, gør jeg vel?
Nej jeg gør ej.
Altså skal mit virtuelle papir være en slags gennemsigtig, ikke sandt? Og det er netop her hin webdesigners mangelfulde editioner, som på ingen måde står mål med hans formåen, manifesterer sig. (jeg har set hvad manden kan udrette, så jeg ved hvad jeg taler om)
Intet sted i templatens stylesheet er der den mindste mulighed for at angive en “opacity”-værdi. Et lidt løjerligt begreb vil jeg mene. U-igennemsigtighedsfaktor…… (måske en værdig politisk pendant til begrebet x-factor, skulle jeg måske lige skyde ind midt i al nørderiet her)
Når en sådan mulighed ikke forefindes, er det jo herligt man selv kan fatte tastaturet og begynde at skrive. Nu er spørgsmålet jo bare lige, hvad skal jeg skrive??? og hvor???
Derfor er jeg nød til at vide, hvad der er baggrund, papir, headerbillede, navigationsknapper og fanden og hans kængurustylte.
……………. OG det er DERFOR der er så meget skiften farver her i bloggen hele tiden.