Loading ...
Roden og regeren
Skiftende regeringer…….
At få en ny regering er lidt lige som at anskaffe sig en Weber grill.
- Man får sig en hulens masse signalværdi for pengene, men det er begrænset hvor meget anderledes bøfferne bliver.
Fynsk forår
Slynget gråsort streg i landskabet
Okkergul stråtækthed lættende lettet musvåge
salig boblen fra de 749 ccm
Det er brumbassernes tid.
De sidste par dage har budt på ca 500km asfalt under tanken; og med undtagelse af en sviptur til Odense, med sønneke på bagsædet, har jeg endnu ikke været mere end 25 km hjemmefra.
Når man, som jeg, er vant til de midtjydske kørebaner, hvor en motorcyklist gerne kører 25 km bare for at finde 5 km god slynget vej, hvor hastigheden ikke KAN overstige 60 km/t mere end 500 meter ad gangen er det en salig fryd at komme til en egn, hvor der sagtens kan være 25 km imellem de vejstræk der går lige ud.
Det er måske sat lidt på spidsen, men udelukkende med det formål at fremme forståelsen for, at her har jeg fundet en plet på jorden, hvor der er mulighed for stort set al slags kørsel. Det er blot et spørgsmål om hvilken vej jeg vælger ud af byen. Vil jeg langs stranden? – Motorvejen ? – Gennem skoven ? – Eller vil jeg ud at flyve med hovedet over bølgende kornmarker? Det hele er lige indenfor rækkevidde her. – Også et hurtigt blæs til Svendborg at se på træskibe. Måske en is på havnen….. - Eller en sen, stille stund, hvor man ser mørket sænke sig over Slipshavn (dog bedst i bil, hvis man er to)
Men det bedste af det hele er alligevel, at en 14 årig dreng, der nærmest har været slukket hele sin barndom, og som burde have fået muligheden for at vågne op i en alder af 12, men blot blev banket endnu længere ned i hullet, er begyndt at kigge op igen nu, efter at være begyndt på verdens fedeste friskole. Her trives han og her bliver han anerkendt for hvem han er…… og hvad han rent faktisk kan. Hans klassekammerater har med glæde og taknemmelighed taget imod den her nye elev der, hvis han ikke ved det i forvejen, kan finde svaret i løbet af nul komma nix. Det er en klasse hvor alle udfylder sin egen lille lomme og hvor man glæder sig over at se en lomme, man ikke var klar over fandtes, blive fyldt ud af et nyt ansigt i kredsen. Således vokser den lille gruppe og bliver større og mere mangfoldig….. Ikke noget jante dér.
Mit liv er også blevet beriget med andre dejlige mennesker siden jeg rykkede teltpælene op i – og fra – verdens røvhul og flyttede 183 km østpå……
Men det kan jeg altid fortælle om. Lige nu står den på færdiggørelse af realkompetencevurderingsansøgning (dejligt langt ord, ikke?) – Deadline d. 14.
Det var så i øvrigt strømfordeleren der skabte sig….. OG et tændrør.
Tibage i stolen
Efter et mindre faktureringsproblem som følge af en postkasse, der åbenbart ikke sådan lige lader sig reparere når stedets vicevært har mere travlt med at drikke bajersk øl og sprede terror i en social skraldespand, er vildskuddet her tilbage i vante stil med skarpslebent tungebånd og samfundsrevsende løftet pegefinger.
Har rykket mine ejendele små 200 km i østlig retning og sidder nu i behagelig afstand fra det formidable østfynske ørredvand og med E20 i bekvem nærhed.
Der er kommet plader på kawasakien, for hvilket den har kvitteret med at lade en cyllinder stå af….. herligt ikke sandt. Der er to mulige løsninger på problemet eller to mulige problemer der skal løses…. vælg selv: 1) afbrændt tændrør (bagatel) 2) afbrændt ventil (dødens pølse)
HEP!
You know what I’m talking ’bout.
Nogle gange, så får man bare så meget lyst til at høre den her
Hævntørst
~ nu bliver jeg nødt til at slå dig hårdt med denne her jernskovl ~
-Og fordi du nu har fået mig, der ellers aldrig kunne finde på sådan noget, til at gøre dette, så bliver jeg desværre nødt til at slå to gange……
Det er i dag (skrev dette i går aftes) lykkedes fransk politi at eliminere en terrorist. Han er dog, så vidt jeg ved stadig på relativt fri fod, idet han opholder sig i sit eget hjem. Specialstyrkerne har endnu ikke pågrebet ham. Men politiet er i en slags dialog med ham, hvor han efter forlydender skulle påberåbe sig hellig krig og fanden og hans kængurustylte.
Nu er jeg jo ikke tilhænger af hævn eller anden form for afstraffelse. Dog er jeg lidt splittet. Jeg er af den opfattelse, at fængselsstraf er et levn fra middelalderen og det moderne samfunds falliterklæring. At vi ikke har været i stand til at udtænke noget bedre må vel skønnes at hænge sammen med, at vi ser udvikling som noget, der “står på skuldrene” af fortiden. Men jeg kan også se nødvendigheden i begrebet straf. – For hvis ikke samfundet straffede misdæderne, ville folk jo selv tage affære, og et samfund der bygger på selvtægt har jeg ikke lyst til at leve i. – Noget af et dilemma.
Ofte ser jeg eksempler på, at lige i det øjeblik en forbryder bliver pågrebet, især hvis han er en “overgrebsforbryder” (mord, voldtægt, pædofil, etc.) så strømmer den mørke energi, der drev forbryderen ud i sin kriminalitet, ud i befolkningen og nu skal han dæl’me ha’ ja han ska’ ! Med et forvandles en ellers kærlig og fredselskende skare til nogle modbydelige, hævntørstige, enøjede monstre der lugter blod. Der er ingen ende på de vederstyggeligheder, folk har ytret ønske om at udsætte sådan en som Peter Lundin for. Mange af dem var langt værre end dem man må formode, at han nu sidder fængslet for……. på livstid. Jeg bliver sgu ked af det på menneskehedens vegne. Tænk at vi kan være så blinde, at vi ikke forstår sammenhængen. At vi ikke forstår, at det der har drevet ham til disse handlinger, er nøjagtigt det samme, som nu driver “os” til at fortsætte fortrædelighederne.
Når dén ånd/energi/kald det hvad du vil bremses, idet misdæderen anholdes, og den dermed ikke kan udrette mere med denne sjæl som værktøj, skynder den sig hastigt videre, ud i alle retninger hvor den inficerer “den brede befolkning”. Nu sidder de foran tv-skærmens fordummende blålige skær og udtænker den ene mere kreative nederdrægtighed end den anden.
Jeg vil ikke komme med eksempler her. For jeg synes ikke at den ånd skal have lov til at sprede sig videre herigennem……
Men her er nogle eksempler, som jeg gerne vil viderebringe:
-
Han skulle lukkes inde, for tid og evighed, i en kold og mørk celle, med en dryppende vandhane, der ikke kan repareres.
-
ja….. og et af de her gamle vækkeure, der tikker alt for højt til at man kan falde i søvn.
-
Han sku’ ha’ tæsk mæ’ en stang våd wienerbrød ! ! !
-
Han sku’ skydes med en lunken lort i en træbøsse ! ! !
-
Han sku’ skydes med en regnvåd skovsnegl i en trækbasun ! ! !
-
Han sku’ sendes til Bornholm og slå skærver med en gummihammer ! ! !
-
Han sku’ sættes til at feje Rådhuspladsen med en tandbørste ! ! !
-
-find endelig selv på flere……
Når jeg hører sådanne eksempler bliver jeg alligevel glad. -For de fortæller mig, at folk er bevidste om deres sjæles allermørkeste afkroge og de dæmoner, der gemmer sig der. Det fortæller mig, at der dog stadig findes mennesker, der i mødet med denne formørkende energi, formår at tilføre hadets formørkelse et lille glimt af lys. Et lille smil, fremkaldt af billedet af den absurde tanke. En tanke om en straf, der på sin vis er ganske harmløs, set i lyset af misdæderens bedrifter, men dog alligevel så nederdrægtig.
~ jeg sætter spejle i solen til dem, der kæmper på skyggesiden; og råber længe leve mangfoldigheden ~
Den værste straf man ville kunne udsætte mig for, ville være at dømme mig til live koncert med Black Sabbath på livstid, hvor Ozzy og Dio skiftes til at synge hhv Tre hvide duer og Kære lille mormor igen og igen og igen og igen og igen. -eller som duet.
Familiefoto
Jeg er selv ivrig på udløserknappen. Har et kamera, der skyder 8 billeder i sekundet og kan nå at fokusere på en svale i flugt. Mine børn, – de af dem, der gerne vil i hvert fald, bliver fotograferet ved hver given lejlighed. Familiesammenkomster oplever jeg i høj grad gennem et 18-70mm zoomobjektiv og computerens harddrev må jævnligt luges ud for ligegyldigheder og dårligt eksponerede fotos.
Min mormor havde et af de her smarte kamera med 35mm film på tromle. Ikke en dum lille kasette med 16-24 billeder fra Kodak. Der var sådan en smart elektronisk blitz, og ikke de her blålige firkantede dimser, der svitsede af hvorefter den skulle drejes en kvart omgang. Den måtte jeg ikke lege med. Min bedstemor havde et ældgammelt fuldformatkamera. Sådan et hvor negativerne er lige så store som billederne, og med en stor parabol, hvori der skulle sættes sådan en lille dims, hver gang der skulle tages et billede med blitz. Så det var ikke kamera der manglede og de blev da også flittigt brugt.
Endvidere arbejdede min mor på en avis, hvor fotograferne var freelancere og havde da shit (efter datidens målestok) hjemme i kælderen. Det var ikke unormalt, at vi knejter lige blev anbragt et eller andet sted og foreviget af en prof.
I min pung har jeg et par billeder af min mor. Der ligger et af hende og hesten i en skuffe, sammen med et billede af min mormor og et af mig selv som fireårig på en gyngehest, som min bedstefar (ham harjeg ikke et billede af), der var saddelmager havde lavet, -og de gyseligste 70′er-gardiner som baggrund.
Min mormor har et billede af mig liggende, som helt lille, siddende splitterravendes nøgen, kun iført et gult bokserhåndklæde og med det bredeste grin. Jeg har set det én gang i mit voksenliv. Hun skulle se billeder af min søn. Hans mor har også et billede af ham, siddende splitternøgen med kun et bokserhåndklæde på hovedet og det bredeste grin.
“Hvaaaaaaaeeehhh…. ska’ jeg med det? -Det har jeg da set….. ” sagde jeg, da jeg fik billedet……
“jamen kan du ikke se hvem det er?” Spurgte hun forundret…
“Jo…. det er Bøffen” , -svarede jeg lige så forundret…… Hvorfor skulle jeg flippe sådan ud over et billede, jeg selv havde taget?
Latteren var høj omkring det store kvadratiske sofabord. Alle stemte i. Og så genkendte jeg mit gamle gule bokserhåndklæde. Siddende med fotoet af mig selv som knapt et årig og fotoet af min lige så gamle søn, iført nærmest identiske bokserhåndklæder var noget af en surrealistisk oplevelse. Jeg kunne knapt nok kende forskel på ham og mig.
-Men vi ser aldrig på billeder i min familie. Det ligger ligesom lidt i luften, at der ikke er noget at kigge på. Billederne rummer altid en eller flere personer, som vi helst ikke taler om. Enten fordi vedkommende havde gjort sig utilbens på et eller andet tidspunkt eller fordi en har gjort sig utilbens over for vedkommende og aldrig fik rettet op på det.
Så billederne fra min barndom ligger hengemt i skuffer hos forskellige familiemedlemmer og kommer aldrig frem i dagens lys. Når min Mormor dør, ønsker jeg kun at arve en eneste ting. -Billedet af mig iført bokserhåndklæde.
Resten kan de andre tage.
Billederne fra min barndom må være dem jeg gemmer i mit indre fotoalbum.
Men jeg skal nok sørge for, at der er noget til mine egne børn og børnebørn at kigge på….
-Og historier at fortælle imens der kigges.
- Om økologien…
~ fordi de andre ikke ka’ sige Ø ~
- behøver man jo ikke ligefrem at snobbe, vel ? Desuden sparer vi en masse penge ved at la’ vær’.
Det er sjovt som folks glæde ved et glas hjemmelavet solbærsaft eller rabarbermarmelade fortager sig i takt med at de skal have pengepungen op af lommen. Omvendt er det sjovt at se hvordan handelsstandens fornøjelse over ovennævnte højnes i takt med, at kunderne skal have pengepungen op af lommen.
~ uuuhhh – ha, dererikkenådsågodtsom……. så’rn en franner mæ hjemmlavet syltemøg på ~
I hvertfald ikke når man er på besøg i Tante Allans kolonihave og solen står højt på himlen. Så verserer budskabet om sund kost og den kemiske krigsførelse fortrædeligheder mod “kredsløbet”. Jow jow….. vi er noget så cykliske i vores livssyn, der i “svalereden” nummer 48, hvor Tante Allan tilbringer sommermånederne med at luge ukrudt og beskære solbærbuske.
Men når vi har slået den sidste prut og er på vej hjem, skal vi jo lige ind omkring superduperbrugsen eller Gevaldi’ og ha’ tanket køleskabet op; og så ka’ det nok være, at burhøns helt sikkert har gjort sig fortjent til det liv de lever. Pludselig er Karmaloven blevet indført. I hvert fald indtil vi står ude på parkeringspladsen og brokker os over at Hr. Olsen i sin gamle Opel Rekord ikke kan få snøvlet sin røv videre, så man kan komme hjemad.
-Og ja…… En bakke med 15 buræg til 18,95 kontra en bakke med 10 skrabeæg til 26.95 er en prisforskel der er til at tage og føle på, når man enten kun lige har en 3-4ookr om ugen at købe mad for eller hvis man lige har fået kringlet budgettet til, at der er råd til den obligatoriske charterferie til Thailand og skituren med ungerne i efterårsferien. - underligt i øvrigt at alting skal koste noget med 95 øre til sidst. – Og mere underligt, at nationalbanken trods det faktum, at alting har kostet noget med 95 øre de sidste 35 år, endnu ikke har nosset sig sammen til at udgive en 95 øre. Det har altid været god skik at runde op åbenbart.
Men tager vi ud til hhv hønseavler Madsen i Spjald og til hønseditto Kleüssner i Over Mejlhede og pløjer lidt rundt i regnskaberne, vil vi erfare, at de får omtrent det samme pr æg. Ja….. ganske rigtigt. Indehaveren af djævelens dicount og de andre supermarkeder i kæden betaler stort set det samme for æggene, hvad enten de er skrabt op af et neonrørsbelyst staldgulv, trillet gennem et møgbelortet trådrør eller håndsamlet under en hyldebusk en dugvåd junimorgen med jævn til frisk vind fra sydvest.
Så hvis jeg lige skal agere djævelens advokat/revisor, så er købet af æg, med det røde Ø på, udelukkende et spørgsmål om potentielt flere kroner i dagens omsætning hos A.P. Møller. Der foreligger nemlig ingen beviser på, at økologiske liggehøner har det en fjer bedre end de hvide italienske burhøns. I øvrigt er det her med økologiske madvarer generelt bare en omgang PR, der skal lokke flere penge ud af kunderne, da man overhovedet ikke kan påvise nogen forskel i den kemiske sammensætning i de forskellige grøntsager. Det eneste vi i realiteten opnår er, at vores kassebon kan bruges som en slags afladsbrev, når månedens madregnskab skal gøres op.
Eller hvad ?
Handler økotrippet virkelig om slutproduktets beskaffenhed ? Handler det virkeligt om, at vi tror, at vi køber os nogle råvarer med lidt mere saft og kraft i? For det gør vi jo ikke. Gør vi ? Er der egentlig nogen der ved det ?
Bevar mig vel…. rækken af mennesker med meninger, om både ja og nej er jo nærmest uendelig. -der kan ikke påvises, at der er nogen som helst forskel - Nej…. det kan der vel ikke….. Men det betyder jo ikke at der ikke er forskel, vel?
- ka’ du ikk’ se, at hvis vi spiser stressede grøntsager og kød fra stressede dyr, så optager vi den stress i vores egen krop? – Nej, det kan jeg ikke se at vi gør, men jeg kan omvendt heller ikke påstå at vi ikke gør. Antallet af stresstilfælde er jo absolut ikke for nedadgående. Så hvad ved vi egentlig om økologi, når det kommer til stykket. -Udover at det koster b o x e n , hvis vi vil ride på dén kæphest? – Og at overskuddet IKKE går til ham der står i hønselort til albuerne, men derimod bliver indkalkuleret, figurerende som overskud, i årsregnskaberne hos en større koncern med rundsav på pegefingrene.
Lidt ved jeg. For jeg arbejdede som landbrugsmedhjælper engang. Både på et øklogisk landbrug, hvor der var regler for ALT.
-Hos en oldschool bondemand, der gjorde stort set som de økologiske, – fordi sår’n hår a’ åltij gjawn, å så ka’ a’ så godt li, a’ mi’ kjøer æ så glaaaaj’. -Og jeg har også været hos landmand B. Mogensen, nede i byen kaldet Bent Mogrøw, der sked dyrenes trivsel en lang march og tævede køerne med en gummihammer, hvis de blev trætte og utidige af at stå i lort til knæene.
Jeg ved, at hver gang jeg køber en flæskesteg til 13,95 pr ½kilo, nede i djævelens discount, så svarer det til, at jeg trækker en hundredemand op af foret, giver den til Bent Mogrøw og beder ham om at fortsætte med at behandle sine dyr som han gør.
Jeg ved, at hver gang jeg giver 59,95% ekstra for en bakke økologiske æg, i djævelens discount, så svarer det til at jeg tager ind på Esplanaden, går op på det store kontor og læner mig ind over det håndlavede skrivebord i Riopalisander med fransk politur, trækker bukserne ned og beder Mr. Burns om at kneppe mig godt og grundigt i røven.
Men var tanken med økologien egentlig ikke, til at begynde med, at det handlede om at behandle det økosystem, som vi er en del af, på en forsvarlig måde, så vi på den måde kunne rette bare lidt op på det kemikalievanvid, vi har udsat verden og dermed os selv for, de sidste halvtreds år; og IKKE at forherlige os selv med bæredygtige nicheprodukter og bilde os selv ind, at vi lever sååååååå utroligt sundt?
Fik vi det ud af økotrippet, som vi ønskede…… Eller rendte Mr. Burns også af med dén?
Jamen dér kan man jo, om jeg så må sige….
… Bare se bare…
Så hele bloglands store feterede stjerne og mysterium,hint bitre kønsorgan Bethany, har ligefrem sig selv en identitet. -og som.om dét ikke var nok, så er denne identitet nu også blevet offentliggjort. Endda af ingen andre end hende selv.
I hvert fald har hun offentliggjort et billede af noget der angiveligt skulle være et menneske uden næsebor, hvis ansigt er lavet af modellervoks og tillige nævnt et navn og et sted. -så den er jo nok go’ nok.
Det skal blive spændende om det nu varsler gode tider i Blogland, i form af et skarpt tungebånd, der.formår at vække læsere op til dåd og kritisk sindelag. -Eller om hun blot vil fortsætte med, af karsken bælg, at bræge fækaloidt ad en støt voksende skare af ignoranter,om totalt ligegyldige menneskers totalt ligegyldige liv og ligeså ligegyldige meninger og ditto dårskaber, hvormed hun med ufravigelig sikkerhed formår at slå sig selv fast som en , der både har ordet i sin magt og evne til at skille skidt fra snot, men spilder sit talent på at udspy sine ligegyldigheder over uvenstående ligegyldige personager i et sandt ligegyldighedsorgie, der kun tjener det ene formål at stå vagt om hint bitre kønsorgans popularitet ibland en flok ignoranter, der elsker at føle sig underholdt i denne hyldest til alt hvad der er komplet ligegyldigt……. Og den deraf følgende følelse af fællesskab.
Om at være “SWAG”
Det er åbenbart noget man skal være, for at være totalt med på beatet.
Men hvad er det dersens swag egentlig for noget?
Således iførte Wildskud sig sine finpudsede researchhandsker og foretog sig et dyk ned i det verdensbrede internet, i forsøget på at indsamle tilstrækkelig info om begrebet.
Jeg elsker begreber!
Der er tydeligvis en tendens til, at brugerne af disse begreber ynder at værne om deres betydning, således at de mennesker, der står som store forkromede spørgsmålstegn og ikke fatter et klap, rubricerer sig selv som værende alt andet end swag.
Personer, der i deres unge dage udlevede frihedsdrømmen i form af en seriøs omgang walkabout i Australiens land vil vide, at swag dér er et navneord tilknyttet den rullemadras, enhver australsk borger med respekt for sig selv, har liggende til når en eller anden tilfældig 21 årig, langhåret studerende fra det københavnske, iført vandrestøvler, rygsæk, slidte jeans og hvid T-shirt, tilfældigvis kigger forbi og spørger om der måske var et sted, hun kunne overnatte. Den symbolske swag kan derefter udrulles på stuegulvet til hendes frie afbenyttelse, hvorefter hun kan tilbydes et langt mere komfortabelt natteleje i og omkring den i soveværelset opstillede seng. Det er med andre ord swag at ha’ en…….. – swag.
Men når vi skal belyse begrebet i dets daglige anvendelse i vort sprog, har det ikke noget med nødtørftige sengemilliøer at gøre.
~ tøjl eders utålmodighed. Svaret skal nok komme ~
Dog vil jeg lige, nu da jeg har listet en lille syl inden for maveflæsket på problematikken, ikke afholde mig fra at vride den lidt pikant rundt, så såret rigtigt kan komme til at bløde (jeg har alligevel yderligere et kvarters tid mens jeg venter på at Statsforvaltningen får sig tygget igennem køen af spørgelystne telefonister. - er pt nummer 14 i køen og startede for et kvarter siden ud som nummer 27).
Hvad er det der gør, at disse unge mennesker sætter en ære i at bruge nye ord og ikke vil oplyse deres betydning for de udenforstående? Er det en af hjørnestenene i streetkulturen således at hævde, at jeg er noget som DU ikke er ? Hvis jeg har formastet mig til at spørge, og den adspurgte har formastet sig til at svare, har jeg altid modtaget et svar, der efterlod mig endnumere uvidende end jeg var til at begynde med. Hvilket jeg så, med tiden, har udviklet en håndteringsmetode for, idet jeg fortæller mig selv, at årsagen er, at vedkommende heller ikke selv ved hvad det betyder.
Det vil sige, at jeg stadig ikke er helt klar over hvad man gør, når man flawser . Hvad props eller probs er, ved jeg heller ikke. Jeg ved bare at det er noget man kan give hinanden i tilgift til respekt, som jeg i øvrigt nok skulle mene at vide hvad er, men sporer en vis tvivl om hvor vidt dem, der bruger ordet i flæng, overhovedet er klar over hvad er. Heldigvis var jeg så priviligeret at gå i skole med en ung fyr fra 8210, der kunne fortælle mig hvad man gør, når man bawler . -Og her er vi ikke så langt fra betydningen af begrebet swag.
Men forholder det sig virkelig således, at en essentiel del af streetkulturen er, at man føler sig så meget bagefter, at man er nødsaget til at opfinde nye udtryk, som man så hemmeligholder for alle andre, for at skabe en illusion om, at det er dem der er håbløst bagefter? – og at det dermed er en selv, der er den smarte ?
~ tilbage til det, det hele handler om ~
Swag er altså noget man er. Ens swagginess er det der gør, at man er swag. Det afgøres af ens måde at være på og klæde sig på. Med andre ord et spørgsmål om stil. Men stilen handler både om det ydre og det indre. Det er altså ikke nok bare at klæde sig swag(gy?), - man skal også være swag, indadtil. I visse kredse skulle man ligefrem pointgive swagginess, men det er individuelt for disse kredse, hvilke kriterier der bedømmes udfra. Igen kunne noget tyde på, at denne mystificeren omkring hele begrebet, spiller en central rolle i definitionen på en swagger.
Wildskuds bedste bud på en forståelig fortolkning af begrebet må være forfedesthed.
Bortset fra det, så rager det mig en høstblomst. Jeg har sgu vigtigere ting på programmet end at følge med i mainstreamificeringen af diverse subkulturers sproglige tilbøjeligheder. – Omend jeg finder det særdeles interessant…..
Passion and warfare (løgn og bagvaskelse)
~således opretholder du din selvagtelse, når “planen gav bagslag” ~
Når ens faste greb om nosserne på manden begynder at løsnes og han viser tegn på at opgive alt i stedet for sig selv, allierer man sig med lokalsamfundets værste sladretaske og backstabber og tildeler hende “moster-status”.
Over et par tårefortyndede kopper kaffe serverer man sin lidelsesberetning, hvor der ikke skeles til ligegyldige begreber så som sanddruelighed og konsekvensen af at være en notorisk løgnhals. Sladretasken rører den godt op med dramatik og spænding og slubrer hver en detalje i sig, med glubende appetit, hvorefter det i et sandt bullimisk orgie udspyes for envher, der ønsker at lægge øre til.
Man må huske på, at når man ikke selv har et liv, der rummer andet end at stå som dresseret abe i en kloakrørsproduktion suppleret med den glamourøse fritidsbeskæftigelse, at rykke i håndtag på den lokale bæverding, så er sådanne lidelsesberetninger altid kærkomne, hvad enten de rummer et gran af sandhed eller ej. Hellere interes-sandt end sandt. Og der er jo ikke megen præstige i at fortælle, at manden langt om længe fik nok af at se sine børn tromlet ned af en verbal russisk kampvogn, så snart der var en kartoffelskræller, der ikke var blevet puttet i opvaskemaskinen.
Nej, det rykker ligesom lidt mere på sensationsbarometeret, når man kan fortælle den dramatiske historie, om den stakkels hårdtarbejdende social og sundhedsassistent, der dag ud og dag ind måtte slide ved vasketøjskurven mens den dovne, arbejdsløse eks-hippie fordrev tiden ved computeren og lod familien forsmægte for lud og koldt vand. For ligesom at sprede lidt krymmel på toppen af beretningen, tilføres historien en ekstra dosis dramatik, idet man også antyder, at han var voldeligt anlagt.
~ han er et voldeligt svin, der har banket hende ved flere lejligheder ~
-hedder det i beretningen…..
Hvad den antydning siden afstedkom, kommer der måske også et indlæg om med tiden, -sammen med alle de andre ”små julelege” der udspillede sig mellem de to.
Men det er ikke relevant for føljetonen, der jo skal handle om, hvad den ene part i en konflikt, der finder sig selv under konstant beskydning i en krig, der føres med det fælles barn som slagmark, skal gøre, i sine bestræbelser på at skåne barnet for de selvsamme opvækstsbetingelser, han selv fik.
Hvad ville du selv gøre, hvis du fandt ud af, at du blev systematisk bagvasket i dit lokalsamfund, og at en lystløgner og backstabber var blevet sat på opgaven med at skade dit omdømme? I øvrigt en lystløgner og backstabber, der lige indtil den dag, hvor hans slumrende selvstændighed begyndte at blusse op, var indbegrebet af al svigefuld nederdrægtighed og udspekuleret ondskab, i hendes øjne og mund. Hvad ville du stille op, overfor sådan en giftsnog, der med sin ustyrlige trang til at skabe opmærksomhed omkring sin egen person, ved at fortælle spændende og dramatiske historier om “en hun kender” ?
