Loading ...
Det er koldt derude…
Både i fysisk forstand og menneskeligt.
En veninde klokkede -21,5 grader på sit termometer i nat. Det er saftsusemig koldt. Men sammenlignet med den hjertevarme, eller rettere mangel på samme, som jeg oplever fra Dansk Folkefobis Martin Henriksen og sikkert også hans åndsfæller (idet han overhovedet får lov til at føre sig frem på den måde), må det siges at være som en lun og vindstille midsommeraften med let skydække.
Jeg kunne sagtens finde ord til at beskrive den perversitet og kynisme, der ligger bag hans udtalelser. Men selv for mig ville det være en mishagsytring, der kun hører hjemme mellem træstammerne dybest inde i den vildeste skov, hvor ordene ville drukne i diffus spredning, så snart man har bevæget sig 50 meter væk. Den slags ord bør ikke udtales her.
Man kan mene hvad man vil om illegal indvandring, hvilket jeg for så vidt ikke kunne fortænke Martin Henriksen og Co i, men der er bare visse situationer, der påkalder et minimum af menneskelighed, hvilket jeg desværre må erkende, at Martin Henriksen IKKE er i besiddelse af.
Hvad fanden får sådan et svin menneske til at øjne mulighed for at slå på tromme for sin asociale og direkte umenneskelige politiske agenda, når vi står i en situation der kan koste menneskeliv. Skal jeg virkelig forstå det således, at man i Dansk Folkefobi vægter indfangingen og udvisningen af illegale indvandrere højere end hensyntagen til menneskeliv ?
Heldigvis har man fra politiets side stukket snothvalpen (jeg ved ikke hvor gammel han er og det er også uden betydning for udsagnet, for på det menneskelige plan må han stadig betragtes som værende en grønskolling) en verbal afklapsning, idet at Per Larsen afviste, at politiet vægtede barmhjertigheden højere end udlændingeloven. Der var bare andre sager, som er vigtigere. (her mener jeg i øvrigt, at det ville klæde ordensmagten netop , HØJLYDT, at vægte barmhjertigheden højere end den omtalte udlændingelov)
Jeg kan udemærket se fornuften i, at man eventuelt udnytter en oversvømmelse af kloaksystemet, til at komme rotter til livs. Men at man i dén grad ønsker at udnytte en potentiel livstruende situation, og det faktum, at der findes mennesker med hjerte og sjæl, der faktisk skrider til handling, til at drive klapjagt på en gruppe mennesker, – og så vil jeg sådan set skide på, om de er nok så illegale eller ej, Hr. Martin Henriksen ! ! ! – finder jeg dybt perverst og ser det som et udtryk for livsforagt. Der er fandeme visse hensyn, der er vigtigere end din smålige og umenneskelige politiske dagsorden og lovs opretholdelse. Et af dem er hensynet til menneskeliv. Et hensyn din slags desværre aldrig nogensinde vil have sans for, men dog alligevel aldrig selv være for fine til at kræve udvist for jer selv.
Jeg ved ikke om du, Martin Henriksen, er klar over hvordan det er at dø af kulde. Men jeg ved, at du med din holdning og eklatante mangel på medmenneskelighed, er medvirkende til, at mennesker nu muligvis vil undgå at tage imod en livreddende håndsrækning, fordi de risikerer at blive “indfanget”. Hvis du kan have dét på din samvittighed, så er det blot med til at understrege min holdning til mennesker som dig.
Jeg husede hellere 50 illegale indvandrere end én af din sørgelige slags.
Hold da kæft, hvor er det dog usselt af dig !
Husk varme tæpper når du kører ud….. og håb at du kan holde varmen på egen hånd.
[...] Op i hat og briller
Nu har jeg jo henved et par år leget lidt med photoshop.
Efterhånden er jeg, synes jeg selv, blevet ret så habil i brugen af omtalte stykke software.
Her har man så brugt timer på at lære sig selv alt om lag, layermasks, gamma, filtre, blending modes, opacity, smartobjects, lab-styles og fanden og hans kængurustylte.
Så oprinder den dag, hvor man får brug for at fortælle omverden hvor flintrende middelalderlig-gammeldags kold i røven man er og får en ide……. Og inden man ser sig om har man produceret en halv million af …….
……Dem her……
Når først man kommer i gang, så kan man ikke stoppe igen……
Der sker så ting med kvaliteten når man uploader til wordpress…. (skal jeg da lige ha’ kigget på)
Coaching
Yep.
Wildskud har været til køøøøutsj.
Det’ bar’ SÅ pisse resultatorienterings- og trendy-styr-på-lortet-agtigt når man siger sådan.
Det lugter langt væk af strømlinet PR-ikon og arkitekttegnet samtaletoilet med højglanspoleret Böhmisk skiffer.
Specialimporteret skimmelost på trætallerkener til langtidskoldhævet surdejsbrød fra Emery’s og ruccolasalat med ciciliansk balsamico. Efterfulgt af håndplukket jamaicansk blåbjergskaffe redet ned til kysten på æselryg. -Selvfølgelig hjemmeristet og hjemmemalet, så det virkelig tikker ind på selvfedmebarometeret.
Jeg må ha’ mig et strømlinet jakkesæt fra Anne Spang og en midst lige så strømlinet Ermenegildo Zegna Designerbrille…..
Man får jo helt lyst til at indspille en dogmefilm i sort/hvid og bestille en uges ophold på et buddhistisk inspireret wellnesscenter med rosenblade på gulvet og ægte lavasten i svømmebassinet…….
Ejj… det var egentlig ret spændende og inspirerende og gav en masse at gumle på mens jeg ventede på bussen.
Mens jeg tænkte…….
… tog jeg dét her billede…
Nogle gange kan livet godt føles lidt sådan her. Så gælder det om at stå solidt
Til aften lavede jeg bolognese til knægten og mig….. Jeg rev selv parmessanen….. Det lugter da lidt af ovenstående om ikke andet. Lidt overskudsagtig skal man sgu ha’ lov at være en gang imellem…..
Stalker…
Har i nogensinde været udsat for sådan en ?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Wildskud har frekventeret en chatportal. Det er sgu herligt at sidde nogenlunde skjult og tale med andre halvt skjulte mennesker. Følge med i alle deres krumspring og let genkendelige forsøg på at score sig et individ af eventuelt modsatte køn, som de kan fordrive tiden med, på enten den ene eller den anden måde.
Under en af disse småligegyldige samtaler kom jeg til at røbe hvor jeg bor i landet. Det vil sige, at jeg aldrig har lagt skjul på hvor jeg bor, da jeg ikke på nogen måde kunne forestille mig, at jeg skulle få samme problemer, som eventuelt en barmfager, moden kvinde, midt i 30′erne ville kunne få.
Det viste sig imidlertid, at føromtalte chatter boede i samme område som jeg selv og hævdede, at hun ikke troede på, at jeg også boede her.
Nu skal man jo ikke sådan uden videre komme og påstå, at Wildskud er fuld af løgn, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at overbevise hende om, at den faktisk er god nok. Og den, der er kvik nok og kender sine små veje rundt omkring på internettet vil da også snildt kunne fastslå både min identitet og se billeder af mig, hvis det skulle være ønskeligt.
- og det skulle det så åbenbart -
Det lykkedes kvindemennesket, mens jeg stadig havde tillid til hende som værende et, omend noget temperamentsfuldt og til tider såre negativt gemyt, men med et særligt genkendeligt anstrøg af humor i sin retorik, så dog alligevel velafbalanceret menneske med både arbejde og et liv ved siden af, at liste mig til at sende hende en sms, da hun ikke kunne gå på internettet hjemme fra hende selv.
Det skulle jeg aldrig have gjort………
På ganske kort tid lykkedes det hende at afsløre sig selv som et, måske ligefrem i klinisk forstand sindslidende, kvindemenneske, som må siges at være en glimrende kandidat til betegnelsen rablende gal. I løbet af kort tid afslørede hun sig selv som værende både paranoid, misantropisk og grænsepsykotisk. Hun fastholdt at alt hvad jeg sagde var løgn og at jeg yndede at føre stakkels kvinder bag lyset, hvorefter hun pludseligt slog over i kærlighedserklæringer og rablende bekendtgørelser om sjælemager og tarotkort.
En morgen, vel sagtens omkring klokken fire, tikkede der pludselig en sms ind hvori hun påstod, at jeg havde været syndig og gjort noget meget forfærdeligt sammen med en heks …. Hun henviste endnu en gang til “kortene” og fortalte mig, at jeg ville kunne opnå tilgivelse ved at møde hende personligt hvorefter hun straks beskyldte mig for at være en helt anden og slet ikke befinde mig her hvor jeg bor.
Jeg henstillede til hende om ikke nogensinde at kontakte mig igen, hvilket udløste tavshed fra hende.
-i noget tid…….
Der skulle vel gå en måneds tid uden livstegn fra hende.
Jeg var på besøg hos verdens mest vidunderlige menneske og stod i køkkenet og var ved at lave mig en kop kaffe, da telefonen pludseligt bgyndte at ringe. Nummer ukendt, sagde displayet til mig. Jeg ringede straks op til nummeret, da man jo aldrig kan vide om man just har vundet en milliard eller noget; og til min rædsel kunne konstatere, at det var hende, der havde ringet til mig.
“Jeg har bedt dig om det på skrift og nu siger jeg det også lige ud til dig her…… Du skal ikke kontakte mig mere”! -og trykkede på det røde felt i mit display. Ja, man kan jo ikke smække et telefonrør på længere…..
Stille var der resten af dagen indtil sidst på aftenstunden. Verdens mest vidunderlige menneske tog min telefon og læste højt hvad der stod:
Måske har du hypnotiseret mig
Indsendt af: Mocca kl 23:41
Vi grinte lidt af det og talte lidt om hvor dumt det kan vise sig at være, når man ikke er varsom med at bevare sin identitet som en hemmelighed. Telefonen forblev tavs, og vi tænkte, at strategien med at bekæmpe hende med tavshed nok havde virket. Der var nemlig de forgangne dage forinden kommet en håndfuld andre beskeder fra hende gående ud på hvorfor hun dog skulle straffes så hårdt og ligge og drømme om mig om natten….. om at være skabt for hinanden og en hel masse andet vås, som jeg nok ikke nødvendigvis ville kalde vås, så fremt en anden havde skrevet det.
Her ligger jeg og hører i min sjæl, midnat timens klokke slå. Månen står klart på himlen i den lyse kolde nat. Jeg lukker mine øjne og lader mig svæve afsted på en isflage i det uendelige oprørte hav, mens jeg ser skyerne ændre form, når vinden fejer dem rundt, som en hyrde med sine får.
Indsendt af: Mocca kl 00:05
Verdens vidunderligste menneske læste højt og spurgte: ”Må jeg……. “?
Se, når verdens vidunderligste menneske beslutter sig for at blive knapt så vidunderlig og vise sig fra sit allermest perfide hjørne, så ved Wildskud, at nu bliver det underholdende. Så fremt det altså ikke er Wildskud det går ud over, skal lige understreges her.
Jaaaaaaaaaaaaaaaaahhhhhh ! ! ! udbrød jeg (vistnok) og ventede at der ville komme en længere og yderst nedværdigende svada af ukvemsytringer og underforstået perfide venligheder, men hun skrev blot:
Hej, Gider du godt styre dit handicap og lade min kæreste være i fred ! Søg hjælp hos en prfessionel i stedet for. Mvh [...]
(aka: verdens vidunderligste menneske)
Kl: 00:17
Styr dine løgne istedet! Hvis jeg er handicappet, så er det sgu dig der har lavet mig det !
Indsendt af: Mocca kl 00:19
Det var ikke uventet, at der ville komme hurtig respons. I hvert fald sad verdens vidunderligste menneske stadig med min telefon i sin hånd, da den næste besked tikkede ind. Hun skrev tilbage:
Jeg lyver bestemt ikke mocca. Jeg gider bare ikke dit pis når han har fortalt dig, at han har mig. Find dog en stakkels single desperat mand, der gider høre på dig (smiley) jeg har bestemt ingen andel i dine vrangforestillinger. Mvh (verdens vidunderligste menneske)
Indsendt kl: 00:23
Ha ha tror jeg elsker dig fordi du er så tilpas fucket op i dit hoved !
Indsendt af: Mocca kl 00:27
Her var det så, at verdens vidunderlige menneske indså, at det ingen ende ville tage med hende, og skrev:
Skal jeg virkelig ringe dig op for at få dig til at stoppe? Eller er det nok at blokkere dit nummer ?
Indsendt kl 00:28
Vi turde ikke håbe, at hun nu ville stoppe og så frem til en nat med bimlende mobil, som jeg ikke kunne slukke, da jeg har børn, der skal kunne kontakte mig. Også om natten.
Skulle det være en trussel at du spørger om du skal ringe ?
Indsendt af: Mocca kl 00:30
De sidste 11 år burde vel have vist dig, at selv om du ikke bryder dig om mig, så kan du alligevel ikke lade være med at skrive når der er gået nogle år… Kys kys
Indsendt af: Mocca kl 00:32
Her er det så jeg tænker….. Kunne hun have fået den skøre ide, at hun tror at jeg er en anden ? Kunne det tænkes, at der faktisk, derude et sted, findes en person, der har fået hende til at tro, at jeg er ham ? Eller ….. Er jeg virkelig mig ? Er nogen af os egentlig nogen som helst ? …. Ejj…. nu skal jeg nok være artig. Der må være et eller andet, der har fået sovsen til at skille hos Mocca. For hun kender nok oplysninger på mig til at kunne finde frem til mig og alligevel vælger hun at tro, at jeg er en helt anden og at jeg blot er en “skyggeidentitet”, et alter ego om man vil, for en mandsperson, der driver gæk med hende. Der er et eller andet der ikke stemmer her. Hvem skulle dog gide at besvære sig med at stjæle et andet menneskes identitet bare for at drive gæk med en stakkels uligevægtig kvinde fra det midtjydske søhøjland ?
Der gik i øvrigt ikke længe før der var bid igen:
Jeg har aldrig taget stoffer, men var du et stof, ville jeg sprøjte dig direkte ind i min pulsåre.
Indsendt af: Mocca kl 00:37
Vi havde de seneste fem minutter talt mere om hende, og det var her det slog mig, at den faktisk må være rivende gal med kvindemennesket….. Jeg husker hvordan hun på et tidspunkt havde henvist til nogle “kort”. Hun mente pludselig, at jeg var forfatter og havde udgivet en masse bøger. Hun forlangte at få at vide hvad mine bøger hed. Jeg afviste med fire ord….. (nogensinde at have udgivet noget) “Men noget har du skrevet….. Det fortæller kortene mig!”…… ”Kortene?” spurgte jeg og ærgede mig over endnu 20 øre i alm. sms-takst som fløj ud ad vinduet på dén konto……
“ja, esserne. De kort skal man altid lytte til”. (jeg svarede ikke) “Hvordan går kampen?”…… (svarede stadig ikke) ”så blev du tavs?” (stadig intet svar) “har du set vampyrfilmen Priest?” (jeg svarede altså heller ikke på dét spørgsmål…. men til den nysgerrige læser kan jeg svare med sikkerhed: Nej det har jeg ikke) “Det er ikke sjovt at tænke på dig konstant, ligegyldigt hvad jeg laver!”…. og så videre og så videre…… Det var skruen uden ende….. indtil der blev tavshed. Troede jeg…….. Men der var flere ting, som hun havde bombarderet mig med, der gav mig en fornemmelse af, at hun er et ellers normalt fungerende menneske, der passer sit liv, men har SÅ meget brug for noget kyndig vejledning.
Derfor svarede verdens vidunderligste menneske:
Vi er alvorligt bange for at du har en psykose eller lider af en svær personlighedsforstyrrelse. Vi beder dig om at søge professionel hjælp. Spørgsmålet omkring opringning har du svaret indirekte på, så du bliver hermed blokkeret. Hilsen Wildskud og verdens vidunderligste menneske
Nu er hun så tilbage igen. Ikke på min telefon, for der er hun blevet blokkeret. Men hun har nu fundet her ind og har ved flere lejligheder pløjet denne blog igennem. Så meget, at det har fået mig til at overvåge den ip-adresse hun logger på fra. Det viser sig at hun bruger en computer på Favrskov Kommunes netværk. Højst sandsynligt bibliotekets. Om hun har været igennem et terapeutisk forløb, siden den aften eller hvad, ved jeg ikke. Men jeg ved, at hun har kommenteret her i min blog, hvilket jo sådan set er ganske uskyldigt. Det er bare pisse irriterende, at ligegyldigt hvor jeg bevæger mig hen i verden, så dukker hendes små fodaftryk op alle vegne. Jeg ønsker på ingen måde nogen form for kontakt med hende, men ønsker for hende, at hun må få fred i sin sjæl på et tidspunkt. Jeg ved bare, at det ikke er mig, der kan eller skal give hende det og at det er uhyre belastende, at et menneske, man har rakt en hånd ud til, da hun udtrykte sorg over sin mors død (et emne jeg er særdeles godt bekendt med) pludselig bliver til en plage af dén art.
Mocca. Jeg vil ikke høre mere fra dig. End ikke dine kommentarer her på bloggen ønsker jeg at modtage. Jeg vil ikke forbyde dig at læse her, for hvis jeg skulle det, skulle jeg jo banne samtlige ip-adresser i Favrskovs kommunale netværk. Det kan jo heller ikke være rigtigt, vel? Og det ville ikke engang give nogen garanti for, at du ikke alligevel, på den ene eller den anden måde, finder en vej herind. Så Mocca……. Gør mig, verdens vidunderligste menneske og alle andre læsere af denne blog den store tjeneste IKKE at komme med flere kommentarer.
På forhånd tak!
ps. Jeg har valgt IKKE at fjerne din kommentar til mit indlæg om solsorten. Men for eftertiden bliver alt hvad der kommer fra dig fjernet.
Solsort….
Ikke for sarte sjæle ! ! !
Har du mærket en solsorts sang?
Jeg var vel omkring de 13-14 år gammel. På det tidspunkt var skateboardet mit foretrukne transportmiddel. Tilpas hurtigt på de små veje og lige til at have med i bussen.
En lun sommeraften begav jeg mig hjem ad fortovet langs Åhavevej. Ud for huset hvor Lars-Mars boede (ham kajak-marathon-fyren fra Robinson) stod en stor rød container. Om Lars-Mars var i gang med at bygge om eller om han var i færd med at rydde ud i sin enorme garderobe af dykkerdragter, kondisko og hvad han nu ellers havde fået samlet til bunke efter at marsen blev lagt på hylden, ved jeg ikke.
Jeg var sådan set også ligeglad. Jeg var en ung knøs og lystigt på vej hjem. I det samme, som jeg skyder forbi ovennævnte container, flyver en opskræmt solsort, inde fra sit skjulested under containeren og lige ud foran mig.
Dette skulle blive Wildskuds første trafikdrab. I hvert fald det første registrerede et af slagsen. Hvor mange skovsnegle og andet godt jeg har kørt over inden da, ved jeg ikke. Siden er det kun blevet til et enkelt trafikdrab i bil, hvilket i øvrigt var en flagermus, der forvildede sig ind foran volvoens forrude, en mørk sensommernat i Frijsenborgskoven.
Jeg steg af skateboardet for at sikre mig, at dyret var dødt. Den slags lærer man når man er vokset op som søn af en skovløber, der ofte måtte ud til folk, der havde kørt et rådyr eller lignende over og sad med tårer i øjnene i køkkenet, når han senere vendte hjem. Vi unger fik altid forbud mod at gå over til stakkels Bambi, hvilket ellers var helt okay, når der havde været jagt i skoven.
Jeg fandt den lille sorte skabning, med det skrigende gule næb, liggende under hækken, under en meter fra det sted, hvor den var fløjet ud foran mig og ind under mit skateboard. Jeg løftede den forsigtigt op i mine hænder, mens håbet om, at den lille filur kun var kommet overfladisk til skade, gennemstrømmede mig. Jeg mærkede dens hjerte banke mod mine fingre og jeg så dens klare øjne skinne mens jeg løftede den brækkede vinge forsigtigt op, for at bedømme skadens omfang.
Åååårrrhh – for – FANdendaosse ! ! ! Hvad skulle du da også lige flyve ud præcis dér for? ? ? -sagde jeg til den. Den svarede med et lille piiirrrip.
Jeg kunne se det knaldrøde kød og dens ribben i det åbne sår og hullet ind til lungerne; og indså, at dét her overlevede den ikke. Jeg bestemte mig for at gøre en ende på dens lidelser, på den måde min bedstefar havde lært mig at “nakke duer” på. Det øjeblik hvor jeg forsigtigt greb om dens hoved glemmer jeg aldrig.
Den nærmest skød sit hoved frem imod min hånd, som om den vidste hvad jeg ville gøre……
og begyndte at synge……
Ikke ligesom en hysterisk solsort, der har set en kat fem haver væk, kæfter op.
Nej….. Ligesom den, der sidder i toppen af flagstangen når solen er gået ned og fylder luften med smukke toner. Jeg mærkede dens stemme vibrere i brystet på den, mens den slog sine smukke triller. På en gang blev jeg både ked af det og fascineret. Jeg ønskede både at gøre en ende på dens lidelser, men samtidig ville jeg også gerne høre og mærke mere af dens sang…. For den sang så ufatteligt smukt; og det at føle dens sang i mine fingre var en totalt surrealistisk oplevelse.
Svirp !
Og solsortens sang forstummede……..
Normalt ville jeg have ladet den ligge til katten, vil jeg tro……. Men dénne her solsort tog jeg forsigtigt med op til et sted, kaldet Lykkepotten og begravede den der, i et hul som jeg møjsommeligt gravede med en pind. Jeg fandt fire runde sten og stillede ovenpå graven som en lille stendysse, mindedes dens sang og gik langsomt og bedrøvet hjemad gennem skoven med mit skateboard under armen.
Jeg fik en skideballe da jeg kom hjem, fordi jeg kom for sent hjem….. Gik ud og vaskede mine hænder og satte mig op på mit værelse og gav mig til at tegne…… Jeg gad ikke engang fortælle den gamle idiot hvorfor jeg kom for sent hjem….. Det ville han alligevel ikke have forstået, selvom det var ham, der hver gang sad med tårer i øjnene ude i køkkenet når Bambi havde fået en bil i hovedet.
Prioritet….
Et begreb omhandlende de valg vi træffer.
-eller andre træffer. -eller vi lader andre træffe for os.
Du er selv en del af et sæt prioriteter; og selvom dit liv måske virker meget tilforladeligt, fra du står op om morgenen og forlader dit hjem, til du igen træder ind ad hoveddøren og slutteligt dejser om i dit natteleje, så kan du ikke frasige dig den rolle du selv spiller i disse prioriteters fortsatte beståen.
Nu har jeg lige talt til dig….. Men hvad nu hvis jeg spolede tilbage og prøvede at skifte du og dig ud med vi ?
Så bliver det pludseligt til et samfundsspørgsmål. Herligt, ikke sandt? -For så er det nemlig ikke længere vores bord. Det er de andre den er gal med. -Ikke os, vel? Vi står jo bare op og passer hver vores lille røremaskine, kommer hjem og lever livet som vi nu bedst kan og har lyst til, ikke sandt ? Det er sådan vi prioriterer.
Men vi kunne jo, nu hvor vi har bevæget os fra dig og mig og over i vi, prøve at træde ud af os selv en stund og ind i fællesskabet. Vi kunne kalde det samfundet… Her kunne vi kaste et blik på vores prioriteter…… Kunne det ikke være en spændende leg?
Her er nogle af de prioriteringer jeg er blevet gjort opmærksom på, de seneste dage, at vi foretager os for tiden:
Vi har været vidner til en sags optrævling, hvor en pige er blevet mishandlet og misbrugt stort set hele sin barndom. Hun fik 150.000 kr i erstatning. En kåd mand trænger ind på en fodboldbane og skaber forvirring i nogle minutter. Vores allesammens fodboldklub får det tidobbelte i erstatning…. Plus lidt til. (tak til Frank Hvam)
Vestas varsler fyring af 15.000 mand. Well….. Det var da godt nok ærgeligt da. Vores allesammens enormt højt elskede og af os allesammen flittigt besøgte kongelige teater varsler fyring af 100 mand…. Ihh gråd ! ! ! Oooooh jammer ! ! ! Åååååååhhhh tænders gnidsel ! ! ! Æhhh … Ka’ vi li’e ta’ den én gang til ? -Jeg savner drama. -Jeg savner indlevelse….. Jeg savner patos her….. OOOoooooooooooggg….. VÆRS’GO ! ! ! Timelang debat og protestdemonstrationer.
Ordensmagten, vores allesammens vogtere af fred og fordragelighed, har ikke ressourcer til at følge med i den udvikling, der sker på det kriminalpreventive område. Men når føromtalte fodboldklub, eller hvilken som helst anden fodboldklub/reklameburreau skal spille kamp, eller når vores allesammens højt elskede dronning skal i ovennævnte kongelige teater, eller ud at kysse frøer, så har de pludselig hundredevis af flinke Hr. Betjente, der beredvilligt træder til for at beskytte vort samfunds hæderkronede monark og kransekagefigur. Dette yderst velafbalancerede forhold viser sig også, når man beslutter sig for, at det ene eller det andet topmøde skal afvikles. Det er nemlig overordentligt forstyrrende for forha(nd)lingsprocessen, når unge mennesker iført tophue samles i flok og tilkendegiver, at de har lugtet lunten…..
Lad os kigge lidt på en af de gamle……..
Nørrebro. d. 18 maj 1993. Vi, det danske folk, havde ved “om afstemningen om det, vi overordnet set kan kalde EU” besluttet os for at ombestemme os og nu sige ja til indlemmelsen. Resultatet blev, i første omgang i hvert fald, at mellem 1000 og 2000 vrede unge mennesker gav sig selv afløb for deres afmagt og eksploderede i et sandt orgie af destruktion med alt hvad dertil hører af brostenskasteri og ildspåsættelse. Politiet havde nedkæmpet urostifterne i løbet af små tre timer. 150-200 uregerlige unge i Vollsmose sætter ild til nogle affaldscontainere og kaster en sten efter en brandbil og råber grimme ting efter de fremmødte betjente……. Ordensmagten er magtesløse……
Vi har plastret vores land til med større og større vindmøller. Man kan efterhånden ikke finde et sted at stille sig, hvor der ikke er udsigt til mindst et eksemplar af disse overdådige vidundre udi teknik og knowhow. Ud og ind mellem deres majestætiske tårne snor sig et langt spor af stålskinner og svæller. De små romantiske lokomotiver fragter folk og gods rundt i landet. Eller, det vil sige, det har de da gjort engang. Men de kører stadig. Det er alligevel ikke faldet nogen ind, at forbinde de strømproducerende rejsninger med skinnerne, så togene kan køre på strøm. Næ nej…. for der er stadig masser af steder på jordkloden hvor der gemmer sig en sort masse, vi kalder olie…… Og fandeme nej om det skal få lov til at blive liggende der. Det skal op skal det ! Og det skal brændes af, skal det ! for enhver pris !
Vi har et arbejdsmarked, der giver så og så meget arbejde til folk. Der er ikke mere at lave end det der i forvejen er. Der kan ikke skabes mere at lave, fordi der ikke er nogen til at købe skidtet. Hvorfor er der ikke det ? Fordi folk ikke har noget arbejde og fordi et stykke plastic til 25 øre skal koste 600 kr fordi en livsstilsekspert har fortalt, at det er dén der er den smarte. -Og det er vigtigt at signalere, at man er smart…
jamen lad os da lave DOBBELT så meget ragelse, som folk så kan købe til det halve…… Hvis de altså havde råd….. for den dobbelte mængde ragelse skal nemlig helst produceres af den halve arbejdsstyrke….. Det kaldes effektivitet ! Men jeg har altså ikke brug for to ubrugeligheder, når jeg i forvejen ikke ved hvad jeg skal med den ene, jeg allerede har. Og ham den anden har ikke råd….. for nu laver jeg jo det han skulle have lavet. Fordi jeg skal være så pisse effektiv. -Og smart….. Jeg ved ikke hvad du har…..
Går du hen og bestiller den håndlavede taske i okselæder, der koster det femdobbelte, fordi du ved, at den holder ? Nej….. der står jo ikke BOLCHE-BADUTSKI på den…… og den er ikke syet i Kina…… så den koster jo det dobbelte….. Pis på om den holder evigt…. den er jo fuldstændigt forældet til næste forår, hvor modeskaberen Pjerrot Gardin har udtalt, at det er skarpe kanter og sort, der er det nye grøn-lyseblå med stjerner på. Det skulle da lige være hvis man ønsker at signalere, at man er med på den ny-radikale bølge, med anstrøg af alt hvad der var så sødt som i gamle dage….. Så giver du nok gladeligt 8 kilo for en Multebær-taske med en fiiiin fiiiin læderlap på hanken, fordi hende dullen over ved kasse fem ellers ikke ville kunne se, at din taske ikke er hvilken som helst anden taske, du har fået veninden til at sy nede på krea-stuen. Det er der ikke ret meget smarthedsappeal i.
Du betaler gladeligt i tusindvis af kroner for en smaddersmart kuglegrill med dobbelt thyristortænding og automatisk gaspatron. Bare der står Weber på den. Fanden skulle stå i, at du selv fandt på noget smart, der i øvrigt fungerer mindst lige så godt…. -Og selv tændte op i skidtet med en tændstik og et par krøllede aviser. Pølsetangen, i børstet stål, skal da også lige være med logoet…… Du vælger selvfølgelig at placere den et sted, hvor forbipasserende kan se, at du har råd til da shit. Eller også så låser du den inde, fordi du er bange for at nogen skal komme og stjæle da shit, for at andre kan lade som om at de havde råd…… eller bilde sig selv ind at de havde råd…… selvom de udemærket godt ved, at de er nogle usle tyveknægte. -Omend nogle smarte nogen af slagsen…
Men det er åbenbart VORES prioritering, at det er vigtigere at signalere til omverden, at vi har råd til da shit, end det er at vide, at vi allesammen har det godt, har noget at lave, så vi ikke render rundt og stjæler hinandens shit, ikke får lyst til at hævne os på det samfund, som ikke levner os mulighed for at gøre vores til at få det hele til at løbe rundt. Nej…. vi brokker os hellere over at betale skat til alle de arbejdsløse nasserøve, der jo pr definition ikke gider arbejde (i alle de job der ikke er der) end at rykke en balle og gå lidt ned i tid og byrde, så alle har en hånd at byde ind med…… Så er vi jo ikke effektive længere. Og det er jo også meget vigtigere. Folk må ha’ det så godt som de ka’. For jeg ska’ ha’ råd til at signalere at jeg er effektiv…… ikke sandt ?
Nej… Vi brokker os hellere over prisen på kartofler og mælk, mens vi går hen i døgneren hvor vi gladeligt betaler en halvtredser for en pose chips og en halv liter cola….. Vi brokker os over licensen mens vi går ned og lejer en film til en halvtredser….. (lej tre for en hund) hvis vi da ikke bare stjæler den på nettet….. Hvilket vi jo på intet tidspunkt er sene til at brokke os over, hvis det er vores, eller en af vores 50.000 film, som vi har tjent penge nok på, til at holde et helt kontinent kørende (og det bliver IKKE Afrika).
jow jow….. Vi forstår skam at prioritere.
Jo…. jeg bygger dig da gerne en totalt fed guitar med abeloneindlæg og hardware i mønstersmedet stål. Men kommer du og køber den ? Eller smutter du lige hen til Aage og køber en koreanermodel, til en trediedel, fordi dén bliver solgt til den halve pris af hvad det træ, den skal bygges af, kommer til at koste…… og ham der har bygget den får valget mellem en skål ris og en kugle i nakken.
Nej… jeg må hellere se om ikke jeg kan vippe en af de andre dresserede aber af pinden, så det bliver MIG der kommer til at stå og lave dobbelt så meget bras på den halve tid, så det kan sælges til en fjerdedel……. For vi har prioriteret effektiviteten……
og hold kæft hvor er vi effektive.
Jeg er IKKE syg
- febervildelse -
Der lå jeg i soveposen. Mine bukser og den tykke hættetrøje var gennemblødte. Hætten trukket ned over øjnene, så kun næsen stak ud i den befriende friske luft. Selvom jeg kunne mærke at min kropstemperatur var høj….. Meget høj, frøs jeg. Jeg frøs, som havde jeg været på fisketur en hel dag i kold blæst og regnvejr. Kold helt ind til knoglerne.
I omkring et kvarters tid til en halv time gled jeg ud af denne verden, ud af tid og rum, og ind i dette vibrerende univers, hvor jeg intet registrerede. Ingen tanker om noget som helst. Kun en sansen af øjeblikket jeg befandt mig i. Rystende og brændende kold……
- efterdønningerne -
Snottet er efterhånden holdt op med at løbe. Feberturene er også forsvundet, både de kolde og de varme. Rysteturene var forfærdelige men gjorde godt. Kraniet føles ikke længere som om det skal sprænges. Kun en let duftforstyrrelse, der registreres som en mellemting mellem noget metallisk og salmiakspiritus og en svag kradsen i svælg og næsebor vidner om virussens rasen i mit usle skrog.
Læberne er sprukne og næsen er hudløs…..
- status quo -
Men jeg er ikke syg…. Jeg havde besluttet mig for, at når vi nåede gennem fredag ville jeg ikke længere være syg; og nu, lørdag morgen-stykker, er jeg hermed rask. Det har jeg nemlig bestemt mig for.
Så kom ikke og sig, at alt ikke er muligt for den, der bærer viljen i sit hjerte.
-host-
Klog på livet er den ej blevet
- som ikke, omend forgæves, har sine drømme udlevet….
For nu at skrive lidt om på den kære Grundtvigs nok så kloge ord.
Mon han overhovedet havde gidet skrive alle disse kloge vers, hvis han havde levet i vor tid; og ikke var blevet talt fra at forfølge sin kærlighed til en forsømt rigmandsfrue?
Sådan er der flere personer, der i deres liv har været nødt til at træffe valg, der fik betydning for eftertiden.
Nogle vælger at sætte alt ind på at vinde den elskede. Andre giver op halvvejs og udtænker en undskyldning der er til at leve med. Nogle tænker måske ikke videre over det, men finder bare sammen med et nogenlunde passende eksemplar af evt. modsatte køn og lever et helt liv, lykkeligt uvidende om den store kærlighed. Andre prøver til igen og igen, indtil den dag hvor “fornuften” tager over og siger “Nu er det mig der bestemmer”, hvorefter sjælen tager til takke og udtænker undskyldningen…… “vi singler har det meget bedre”. Jeg har sågar set en gravsten med påskriften “med månen og min skygge er vi tre”…… Herlig ubevidst selverkendelse. Man bryster sig i sit eftermæle af at være single, men røber samtidig, at man havde behov for selskab af mere intim karakter.
jeg selv nåede vel sagtens frem til erkendelsen af, at jeg skulle leve resten af mit liv som “hankat”….. muligvis mere herom senere.
Men havde den gode Hr. N.F. Severin-G. nu haft sig selv en Playstation, var det nu nok andre vers, der havde fået luften under kirkernes hvælvinger til at vibrere søndag formiddag. Eller var det ?
Min ældste søn fik sig en Playstation 2 i julegave da han var 5 år gammel (næsten 6) Den har været hjørnestenen i hans liv lige siden. Efterhånden som han voksede op fulgte opsparingen på bankkontoen med, og i en alder af (næsten) 13 år var han i stand til at bede mig om at bestille et stk Playstation 3 på det verdensbrede internet. Det var en dejlig dag, da hin ungersvend kunne sætte strøm til frugten af flere års nøjsomhed og målrettet indsats.
I tiden op til selve transaktionen (der manglede lige den sidste rest, der skulle kradses ind i form af julegaver) tog jeg, jf mit forældreansvar, indtil flere samtaler med knægten om begrebet fornuft og indførte ham i PC’en fantastiske univers. Der var ifølge knægten, stort set ikke den ting i hele verden, som en PC kunne, man ikke også ville kunne få en PS 3 til at kunne. Imidlertid var min iver for at overtale knægten til at investere i en computer så stor, at han frabad sig yderligere “små stik”, under henvisning til begrebet systematisk mobning…. Nu har han så haft glæden af spillekonsollen i henved et par år og han er nået frem til den erkendelse, at PS 3′s muligheder efterhånden er ved at være udtømte.
Man vil gerne opgradere….. (ja man vil så)
Man er også blevet så stor, at man kommer til farmand med sine ønsker og har udtænkt en handlingsplan, der skal resultere i anskaffelsen af 1 stk bærbar computer. Det indebærer en forhøjelse af den månedlige apanage og udvidelse af ansvarsområder.
Efter endt forhandling, hvor muligheden for opgradering af mobiltelefon også var på bordet; og den målbevidste ungersvend havde fået sat en tidsramme på sine bestræbelser, forkyndte han selv muligheden for at sætte hele udstyrspakken til salg i den blå avis……
Man må konstatere, at romancen med spillekonsollens univers har vist sig blot at være en drøm, grebet ud af luften og at forholdet nærmer sig en afslutning, da den ægte kærlighed omsider har vist sig i den unge mands liv.
Man ønsker sig et forhold, hvor man også selv bidrager til underholdningen…….
Sætninger der markerer begyndelsen
Vi har alle haft dem, de kuldsejlede parforhold.
Hver gang et af dem er afsluttet og man har samlet sig selv, står det pludseligt en dag klar for en, præcist hvad der blev sagt og hvornår det blev sagt. Sætningen, der markerede begyndelsen på afslutningen.
1#. Barnedåben var overstået. Det sønderjydske kaffebord var efterladt, halvvejs urørt. Moderens familie kunne ikke forstå hvad det nu skulle til for, med “alle de kager” (selskabets alderspræsident, og oldemor til den nydøbte,var sønderjyde og sad ved sit livs sidste sønderjydske kaffebord), så hvorfor ikke bare, i protest, lade hele molevitten stå? Når nu den forbandede hippie ikke havde fattet, at man serverer suppe, steg og is til den slags. Jeg havde pillet mine guitarer ned fra væggen for at gøre plads til de siddende gæster og stod nu med to af dem i hånden og ville hænge dem op. Min nydøbte søns moster stod og sludrede med min daværende kæreste og mor til knægten, da jeg lige så forsigtigt smøg mig uden om dem, for at nå hen til instrumenternes respektive pladser.
“Ja…. -og så lader du dem hænge der for eftertiden”, sagde mosteren.
Jeg stirrede vantro på hende og spurgte hvad hun mente med det.
“Dem får du ikke tid til at spille på mere”, fortsatte min søns mor…….
Jeg troede at det var en joke…… Det var det åbenbart ikke.
2#. Vi havde haft en mindre skudveksling om principperne for rettidig betaling af girokort. Jeg mente sagtens, at man kunne tillade sig at læse datoen for sidste rettidige indbetaling og eventuelt samle lidt til bunke, så man ikke skulle valfarte til posthuset flere gange ugentligt. Det mente hun så i midlertid ikke. Hun havde fået sin mor til at komme og hente et girokort, med mit navn på og fået hende til at betale de 1300 kr allerede dagen efter at det var landet i vores postkasse. Hun mente, at jeg burde tænke på hvor meget det stressede hende, at sådan noget “hang og blæste i vinden så længe” (en hel dag var længe dengang…. de føltes i hvert fald lange) Da jeg var mere eller mindre upåvirket af hendes argument og henviste til, at det sådan set var mit navn, der stod på konvolutten og at hverken hun eller hendes mor på noget tidspunkt havde fået lov til, og dermed ikke var berettiget til at åbne den. Hun var overvejende af den indstilling, at når hun mente, at der var noget vedrørende økonomi, der kunne få indflydelse på hende, så havde vi fælles økonomi; og når hun havde mere i lønningsposen end mig, havde vi IKKE fælles økonomi. Det her var så et af de tilfælde, hvor hun mente, at vi havde fælles økonomi, og at dét gav hende ret til at åbne min post.
Da jeg ikke var til at “overtale” ad “fornuftens vej”, måtte hun jo ty til pression.
“Hvis ikke du for eftertiden betaler dine regninger med det samme, så skrider jeg ! ! ! -OG jeg tager vores BARN med ! ! !
Vi skulle igennem hundreder af lignende skænderier om dette og alt muligt andet, hun ville have mig til, inden hun gjorde alvor af sin trussel……. Og også efter…..
3#. Den lille sorte Peugeot sneglede sig ad en snoet vej ned mod Gudenåen. Det var en af de her “få-ungen-til-at-sove-køreture”, hvor vi talte om alt mellem himmel og jord. Ganske hyggeligt i øvrigt. Jeg forsøgte flere gange at forklare hvad det var jeg ville sige. Koncentrationen var på sit højeste og rettet mod budskabet og opfangelsen af samme. Derfor det langsomme tempo ad den snoede vej. Men sædvanen tro nåede jeg ikke mere end nogle få ord ind i sætningen, før hun begyndte at tale. Det er en meget smart metode, hvis der er et budskab, man ikke lige vil nedværdige sig til at skulle forholde sig til; -bare begynde at tale….. ligegyldigt hvad man siger. Om det har nogen som helst relevans for emnet eller ej….. (helst ikke). Nej…. Man begynder bare at snakke som om det der bliver sagt, eller den der taler, slet ikke eksisterer.
“Det kan godt være, at jeg kommer til at gå noget ned i indtægt, da jeg jo uværgeligt kommer til at gå over på SU, her om et par år”……. -”Men nu er jeg jo gået i gang med at uddanne mig, og min dagpengeperiode er jo lige blevet kortet ned til omtrent det halve. Men så vidt jeg er orienteret, så har jeg, da jeg er forsørger, mulighed for at få nogenlunde det samme i indtægt, som jeg har på dagpenge. Det bliver ikke så meget, men en smule nedgang må vi altså påregne om et par år. Det håber jeg er i orden med dig”….. (spørgende blik rettet mod passagersædet)
“Det er jeg altså ikke så sikker på, at jeg vil være med til” svarede hun.
“Hmm…. jamen det er sgu da noget, der kommer os alle til gode, når jeg er færdig med den uddannelse”.
“ja… HVIS du da overhovedet kan gennemføre den uddannelse”…… (tavshed) “Jeg vil i hvert fald ikke bidrage til, at du uddanner dig”.
Tre eksempler på udtalelser der tilkendegiver, at der ikke er noget fællesskab længere…….. Tre eksempler på, at man kan stå det ene øjeblik og tro, at man er en del af et parforhold, der bygger på gensidighed, tillid og et ønske om at løfte hinanden. For det næste øjeblik at vise sig, at man bare var to ensomme øer på et uendeligt stort verdenshav……
Dygtig dreng ! ! !
ka’ sæl’ tiss’ i bukser’n…….
yep…… og det endda ud’n at holde ve’en.
Men ved du hvad ?
Jeg gider faktisk ikke være så skide dygtig hele tiden……
Jaaaaaa….. jeg er intelligent….. jeg HAR hørt det…..
-og jaaaaahhh (himmelvendte øjne) jeg ved godt, at du er træt af, at jeg ikke gider vise det i skolen…..
og ja…… du har ret i det hele…..
Men kunne du eventuelt prøve bare at sætte pris på, at jeg faktisk har det godt og er glad ?
Det ville glæde mig…….
Og det var så dagens lektion i børneopdragelse fra Wildskud….. Brug den hvis du kan….. ellers….
Fortsæt som om intet var hændt.
