Mein kampf…. eller nå’d.
Jeg skriver ikke alverden på disse sider lige for tiden.
Jeg synes ellers ikke at det er fordi der ikke sker noget. Det er bare som om at de ting der sker, alle har relation til det samme. Mig, mine drenge og deres mødre.
Jeg kunne godt lade denne blog blive til en “farmands-ulige-kamp-mod-dårskab-og-middelalderlig-opdragelse-blog”, men det var ikke sådan den var tænkt fra starten. Faktisk var den tænkt fra starten, IKKE at skulle være en sådan. Ja, alt andet end en sådan. Alligevel synes jeg ikke at have ret meget andet at skrive om.
Helt tilbage i 2008 kunne jeg berette om ældste søns mor, som dengang gjorde et drastisk forsøg på at rette lidt op på resultatet af flere års tornerosesøvn.
Nu er sønneke så blevet et godt års tid ældre. Jeg har egentlig gået rundt i den tro, at tingene havde rettet sig til det bedre, efter morens oprør mod en af de værste tyraner, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Men ak…… Det har så vist sig siden, at jeg tog fejl. INTET har ændret sig. Ungerne er stadig bange for ham. Han skælder stadig ud når han ikke sover. Der uddeles stadig “fængselsstraf” til den der står nærmest, hvis “sovsen skiller” for ham. Der pålægges stadig ansvar uden instrukser. Og det er stadig ikke gået op for kvajpanden, at jo mere der bliver doseret af dén gruppe præparater, jo sværere bliver det at få småkravlet til at lystre.
Jeg forsøger i ny og næ at tale til morens fornuftssans, men er nød til at gøre det på nogle meget nøje udvalgte tidspunkter og i meget nøje afstemte doser. En faktor, som umuliggør al komunikation er, hvis føromtalte klaphat er til stede.
Da sidder han i baggrunden og glammer som en lænkehund, indtil det bliver for meget for ham. Så kommer han og begynder at blande sig. D.v.s. han vil hverken høre på mig eller sin “kone”. Ingen får lov at tale færdig.
I fredags endte det med at jeg først bad ham blande sig udenom vores samtale. Jeg tror ikke han hørte det, for jeg nåede ikke længere end til “jeg synes du skulle….. ” Til sidst bad jeg ham om at lukke arret hvorefter jeg blev påbudt at “pikle af”.
Nå ja, det er jo hans bopæl, så jeg vinder jo ikke noget ved at modsætte mig det.
Men i går, søndag, satte min søn og jeg os ned ved spisebordet. Lagde telefonen imellem os på “medhør”, ringede til hans mor hvor min søn så fortalte hende, at nu ville han gerne have lov til at bo hos mig.
Da han forklarede hende hvorfor, svarede hun vrissent: “Han ka’ fandeme bare lære at høre efter”….. Hvortil jeg sagde til hende, at jeg ikke rigtigt troede at hun havde hørt efter, og forstået hvad det var hendes søn sagde til hende, og bad drengen gentage hvad han havde sagt. Hun udbad sig endnu engang en forklaring, og igen godtog hun ikke forklaringen.
“Det var godt ven, nu tror jeg lige din mor og jeg skal tale lidt sammen alene… ”
Nu fortalte jeg hende sagens nøjere sammenhæng, og forsikrede hende om, at det der nu var sat i gang, er noget jeg agter at forfølge helt op igennem retsinstansen om nødvendigt, og jeg stopper ikke før han er blevet myndig. For nu skal det her bare have en ende. Hun mente så, at det udelukkende var fordi han var blevet 12 år………. (???) Nå ja, han er jo også lige blevet 12, men det har da ikke noget med årsagen at gøre. Årsagen var den samme dengang han var 5.
Samtalen endte med, at jeg forklarede hende at hun havde valget mellem at underskrive papirerne frivilligt, så vi kan få en nem og smertefri løsning, eller at lade det køre hele turen i det officielle kværneværk, med langsommelighed, og smertefulde retsmøder.
Jeg tror det er gået op for hende, at løbet er kørt nu. Da jeg talte med hende lidt senere sagde hun, at hun havde brug for noget tid til at vænne sig til det. At hun så har tænkt sig, at der skal gå helt frem til sommerferien, må være udtryk for at hun, trods hendes forståelse for situationens alvor, endnu ikke helt har forstået HVOR alvorlig den er.
Selvfølgelig skal de alle have tid til at vænne sig til tanken. Drengen skal også lige have tid til at samle sig og få taget ordentlig afsked med stedet. Han har venner, som skal til at vænne sig til tanken om at han flytter til en anden by, men ikke længere væk end at han stadig kan holde kontakt til dem.
Nu håber jeg blot, at der ikke farer en djævel i hende, der bare MÅ kæmpe med næb og kløer for at holde drengen et sted han ikke ønsker at være.
Legetøj
Ja, jeg har fået sådan en smaddersmart digital kuglepen i julegave. Pludselig bliver Photoshop noget helt andet.
Først tegnede jeg en elipse, som jeg så farvelagde. Jamen hurra. Alligevel syntes jeg at der manglede noget, og jeg gik en tur på you-tube for at finde frem til nogle instrukser. Adobe Illustrator er et tæskefedt program, og inden jeg vidste af det, var jeg i gang med at tegne hjerter, lave metal-look, farvelægge og jeg skal serve dig et æg.
Jeg har egentlig altid gerne villet have et billede af yin & yang hvor der var lidt farver på. Sådan lidt ud fra devicen, at intet er sort/hvidt. Efter at have slåsset lidt med at skabe grundformen og lidt leg med farver, opacity-masks og andre vildt nørdede ting, endte jeg med ovenstående resultat.
Nu er det jo så, at når man arbejder med sådan noget, gør man det i flere lag. i bunden af det, du ser ovenfor er der en simpel konstruktion af en stor cirkel med to halvt så store cirkler indeni. De er så blevet klippet fra hinanden og klistret sammen igen, hvorefter den ene halvdel er blevet farvet. Et andet vildt nørdet stykke værktøj kan blande farver til noget der ligner et udsnit af en regnbue. -Hvis det da er det man har lyst til. Sådan en er der i bunden. Resten er ting og sager der er lagt ovenpå, og ovenpå og ovenpå o.s.v. o.s.v.
Tager man så et af de lag ud af sammenhængen ender man med sådan en dims her:
….. og helt ærligt…. Den ka’ jeg sgu godt lide.
Det er sundt at have sig en hobby…. (udover at blogge)
HEP !
Så oprandt dagen
Endelig………………..
Jeg har været i retten nu……
Her får man mulighed for at fået indblik i hvad der rent faktisk gemmer sig bag det menneske, man engang havde en drøm om at blive gammel sammen med.
Jeg ved ikke helt om man kan kalde det en win-win situation, for det forudsætter mig bekendt, at begge parter føler at de har gjort en god forretning. Alligevel tillader jeg mig at bruge begrebet her, dog med det lille twist at, jeg enten vinder eller allerede har vundet.
Forvirret? Det ville jeg også være hvis jeg var dig.
Forklaringen kommer her….. Og alle må læse med. (win-win, ikke sandt? )
Skulle det vise sig, at retten giver mig medhold i min påstand, har jeg vundet sagen….. Kort og godt, og ikke til at tage fejl af.
Skulle det vise sig, at retten vælger at give modparten medhold, har jeg vundet retten til aldrig mere at skulle beskæftige mig med et menneske, der har valgt at have et så polariseret syn på hvem og hvad jeg er, og var.
Endnu engang kan jeg blot konstatere at den brilliante idé, der skulle gør mig rig og sikre mig økonomisk velstand i mit otium er blevet snuppet for næsen af mig. Jeg behøver ikke længere arbejde på min bog: “JEG……. et møgsvin”. Den er allerede skrevet.
Nu venter der bare en rum tid, med børnesagkyndig undersøgelse af min søn og efterfølgende afgørelse ved domstolene….. Med alt hvad det indebærer af familielivssabbotage og samarbejdsobstruktioner ad libitum.
Det er mit indtryk, at man fra modpartens side har valgt at føre en strategi, der minder meget om følgende.
- Kommunen anviser dig en parkeringsplads.
- Når du har parkeret, beslutter kommunen sig for at grave kabler ned bagved din bil
- Kommunens parkeringsvagt giver sig til at skrive bøder ud til dig indtil du kan flytte din bil.
Tilbage er blot at konstatere, at familielivet/sammenholdet her på adressen ABSOLUT IKKE er blevet ringere af hændelserne i retslokalet……
Hep!
Minsandten……
….. Om det ikke endnu engang, trods dommedagsprofeters og konspirationsteoretikeres altoverskyggende pessimisme, er blevet jul….. (?)
Og minsandten om ikke det ligefrem, trods meterologisk instituts dogmetiske doktriner om, hvor mange procent af landet der skal være dækket af hvor mange millimeter sne, går hen og bliver en hvid en af slagsen….. (?)
Det forholder sig nemlig således, at hvis der ikke er sne på Lolland/Falster, kan vi andre kæmpe med snedriver på 8 meters højde, og så er det bare ikke hvid jul. Basta ! ! ! Det siger…. ja, hvem har egentlig truffet dén afgørelse?
Hertil kan jeg jo så, da jeg, ikke mindst i juletiden, er meget glad for sne, kun udtrykke min allerstørste glæde for det faktum, at det i det herrens år 1917, lykkedes en embedsmand at få afsat de såkaldte Dansk Vestindiske øer til hine Amerikas forenede stater…………
Ellers var det da aldrig blevet hvid jul i lille Dannevang.
Omvendt må vi jo så sige, at så længe Grønland stadig er en del af kongeriget, hvad enten de har hjemmestyre eller ej, vil der være hvid jul altid…… Og hvid Juli for den sags skyld……
Nå….. Det var blot et par vilde tanker i forbindelsen med højtiden…. Må i få jer en glædelig en af slagsen.
Venlig hilsen Wildskud.
Åbent brev til Mariah Carey
Kære Mariah……
Ja, nu må du ikke tage dén indledning alt for bogstaveligt. Det er bare sådan noget man siger, for at “bryde isen”, som man siger. Det er ikke fordi jeg har et “crush” på dig….. Der skal mere til.
Mit problem består i sin enkelhed i, at jeg har svært ved at finde en måde at sige dette på, så du ikke bliver ked af det. Så du må ikke tro at dette her går ud på at såre dig.
Man kan godt sige at den opgave, jeg står overfor, er den samme som jeg stod overfor med Michael bolton i sin tid, og her må jeg tilstå, at jeg ikke havde det helt store held i mit forehavende. Man kan ligesom ikke rigtigt “nå ind til ham”…..
Måske skulle jeg bare springe ud i det, uden omsvøb og sige det direkte, hvad jeg har på hjerte?
Jeg ved godt hvor svært det er at sidde med et talent, man ikke rigtigt kan få brugt, fordi man er totalt blottet for idéer. Jeg har selvfølgelig ikke en sangstemme så storslået og raffineret som din, men jeg kan spille røven ud af bukserne på alle de guitarister du har præsenteret på dine plader, gennem hele din karriere, any day……….. Så tro mig, jeg kender til dit problem.
Jeg vil blot bede dig om at gøre dig nogle grundige overvejelser, når du sidder og forsøger at finde materiale til din næste skive, af ren og skær respekt for den potentielle sang, der nu ligger på skafottet og afventer dit fatale nidhug. Det er lige i det øjeblik, du begynder at lege med fraseringerne og den tonale kadence, du bør stille dig selv følgende spørgsmål:
- “Vil jeg kunne tilføre denne sang noget nyt”?
- “Formår jeg at gøre sangen bedre”?
- “Kan jeg ligefrem gå hen og ødelægge pågældende sang med min eklatante mangel på sans for sangens oprindelige grundtanke”?
- “Burde jeg ikke bare måske lade sangen være den sang den var tænkt til at være, og i stedet finde en børnesang jeg kunne dissekere hinsides genkendelighed”? Eller blot…….
- “Burde jeg måske ikke bare indse, at jeg har tjent penge nok og har opnået den stjernestatus jeg ønskede og har sådan set kun mit otium at hellige mig”?
Jeg er klar over at det kan være en svær erkendelse at nå frem til. Men uanset hvor mange fede sange du har sunget og gjort populære, og hvor mange velproducerede videoer med vaselinefilter og hele menageriet du har lavet, må vi gøre status og indse, at det var dengang.
Permanent-krøller og blød foundation virker bare ikke længere. Det gjorde det heller ikke for Michael Bolton.
Der er ingen grund til at sidde og hænge med næbbet, kære Mariah. Jeg er overbevist om at der, et eller andet sted, er brug for en stemme som din. Måske kan Disney bruge dig til at lægge stemmer på snehvide eller noget i den stil. Der er jo også, da vi må medgive dig, at du stadig har udseendet med dig, pornoindustrien at tage i betragtning. Det er jo ikke fordi pornofilm, som sådan, adskiller sig så voldsomt fra de videoer du har medvirket i. Der findes skam også pornofilm, hvor baggrundsmusikken ikke er helt uden kvalitativ værdi, så det var måske også en mulighed.
Men her er min stille bøn til dig: “vil du ikke nok være sød at lade være med at spolere flere gode sange”???
Please ???
SNEVARSEL OVER LANDET
BORGER-INFO:
Don’t eat the yellow snow ! ! !
Service SMS
Hej teenage-mobil-telefon-indehaver. Har du en kæreste, du (grundet din umodenhed)ikke er helt sikker på om du vil tilbringe resten af dit liv sammen med? Eller er jeres forhold ikke helt som du havde regnet med?
(og er du stadig naiv nok til at tro, at noget som helst nogensinde bliver som du havde regnet med?)
Så send jeres navne i en sms til 1284 og få dig en let købt procentuel undskyldning for at fyre stodderen.
(Så lover vi til gengæld at råkneppe samtlige hæveautomater i landet med dine forældres dankort indtil de opdager hvad det koster)
Nu vi taler om klimaet……
For leden fik min hjerteviv den geniale ide, at lave røræg til middag. Røræg, som sådan, har jeg intet imod, men synes nok at et kan blive en noget ensformig kost, medmindre den suppleres med et eller andet røget.
Således optændt af min lyst til røgemad, bagav jeg mig en til byens fiskeforhandler for at gøre køb udi et stykke, enten røget ål eller røget hajbug (også førhen behæftet med den salgsfremmende betegnelse, “kongeål).
Nu ville mit blik henledes på et fad øverst på fiskemandens fiskedisk. Her var en overordentlig stor dynge røgede fisk anbragt med et skilt med følgende tekst: RØGET STENBIDER……… Kr: 27,-/100g. (!!!)
Prisen var der nu ikke noget i vejen med, så hvad kan det være jeg sådan ivres af?
Stenbider……. ? I DECEMBER…… ???
Hr. Klimatopmødekommisionsformand………. Kan dette have sin rigtighed??? Er det ikke lidt udenfor sæsonen om jeg må spørge? Kan det egentlig, på nogen som helst måde være mere udenfor sæsonen?
Perlepladder…….
Nej, det har intet med ordensmagtens kreative sproglige tendenser, når demokratiet blusser lidt for meget op i hovedstaden, at gøre.
Som i tidligere indlæg nævnt, går jeg for tiden på kursus. Hvad jeg går på kursus i er et lidt diffust begreb, men essensen af kurset kan rubriceres under begrebet “pædagogik og psykologi”. Kurset henvender sig til folk, der ønsker at “arbejde med mennesker”. Vi sidder med andre ord i et klasseværelse i en skøn blanding af folk der stiler efter at uddanne sig til fysioterapeuter, sosu-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter og andet godt. For nogle af kursets deltagere er uddannelsesønskerne et ligeså diffust begreb, som kursets beskaffenhed.
Et meget vigtigt begreb i pædagogisk arbejde er det såkaldte “fælles 3′die”……. Vi forestiller os en gruppe, der skal foretage sig noget “sammen”. Hvis man så foreslår, at tage over på skateboardramperne og fyre den max af, har man i bedste fald to deltagere, der ville kunne deltage, og dermed har man elimineret begrebet “fælles”.
Altså er man nød til at lade udskejelserne begrænse sig til aktiviteter, alle kan være med til.
Her er det så at begrebet perleplader kommer ind i billedet. Ja……… De har gættet rigtigt….. Vi taler om disse noprede plasticplader hvorpå man kan placere små cyllindriske plasticperler i forskellige farver.
Hvis De nu, ærede læser, er i gang med at forestille dig en gruppe af velvoksne mennesker, siddende i små grupper og rode efter perler i den rette farve, små-kivende om, hvem der har gaflet de gennemsigtige, i lugten af overophedet plastic på et gammelt strygejern, kan jeg sige: Rigtigt gættet.
Hvad vi får ud af sådanne aktiviteter, kan vi desværre først løfte sløret for i forbindelse med efterrationlaliseringen.
(en midlertidig efterrationaliseringsstatus forventes publiceret i løbet af næste uge)
Jeg tilbragte en del tid ved klaveret på fællesarealet i dag…….
Jeg taler et uddøende sprog
Det er med stor sorg, jeg skriver dette.
Jeg går for tiden på et kursus, hvor begrebet skrivning er et af elementerne. Vi coaches af en journalist, som må siges at være up-to-date med hvad der rører sig på den lingvistiske front.
En af de første ting, jeg blev konfronteret med, er min kommasætning. Jeg må tilstå, at forvirringen er nærmest total.
I folkeskolen lærte jeg det, man kalder grammatisk kommasætning. Da jeg skulle til eksamen i skriftlig dansk i 10. klasse, fik jeg at vide, at kommaet var blevet suspenderet således, at man nu kunne vælge at sætte komma som man havde lyst, eller blot helt undlade at sætte komma. Der var med andre ord overhovedet ingen regler, udover at man skulle følge sin fornemmelse. Jeg forlod folkeskolen for at sejle de syv verdenshave tynde, og vendte hjem med et ønske om at tage HF eksamen. Her blev jeg så præsenteret for det såkaldte “Ny komma”. Her var vendt op og ned på alt. De skulle nu være efter “at” og ikke før, og jeg ved ikke hvad…… Nu viser det sig så at være blevet lavet om igen, og hvilken fornøjelse at se, at det er ført tilbage til det gode, gamle grammatiske komma.
Men jeg skal da lige love for at dansk sprognævn har været på storhugst i de stumme konsonanter. Intet er åbenbart sprognævnet helligt. Man må formode at sprognævnet også snart kommer på banen med nye bogstaver, vi skal lære for overhovedet at kunne udtale ordene. Noget kan tyde på at man, fra dansk sprognevns side, ønsker at tilnærme sig ordets udtale i stavningen, og derfor fjerner de stumme konsonanter, medmindre der kan blive tale om decideret forveksling med andre ord. Ordet spids ville i så fald være fredet, da det grangiveligt vil kunne forveksles med imperitiv-bøjningen af ordet spise. Måske man skulle erstatte bogstavet “ i “ i spids med et ” e ” , så vi på den måde kan komme den forfærdelige stumme konsonant til livs, og dermed stave det således: Spes.
Okay, jeg har vænnet mig til at man har slagtet d’et i jydsk, og lært at leve med, at det nok aldrig kommer tilbage. Men et ord som vædske stammer jo af ordet våd/væde og har ved den sidste trimning mistet den sidste røde tråd til sit ophav, idet man nu blot skriver væske. Et brædt er også, på det skammeligste, blevet sit stumme d frarøvet, uden den mindste skelen til at ordet i flertal staves: brædder. Det hedder nu slet og ret et bræt.
Burde vi ikke efterhånden overveje at droppe det gamle arabiske alfabet og i stedet indføre det fonetiske. Så kan der ikke længere være nogen tvivl om hvorledes man staver til noget som helst.
Jeg har dog tænkt mig at stave ordene som jeg har lært dem og dermed lade det ædle sprog gå i graven sammen med mig.
Må vort sprog vile i fred