Flimmer
Således gik det til at vi begav os ud at handle.
Når man har fundet de nødvendige forsyninger, godt gemt af vejen bagest i varehuset, efter en hård kamp for at slippe nogenlunde helskindet igennem afdelingen for tøj og duftevand, lægger varehuschefen hårdt ud i sit forsøg på at tilegne sig en bid af de penge, vi har afsat til indkøb af unødvendige livsforsødere. Således fylkes babymaden bag chokoladernes forreste flanke, med støttebeskydning fra lakrids og anden sekundær konfekture. Hvis det lykkes at slippe igennem fjendens linier uden at lide for store tab under varehuschefens ubønhørlige Dumle, Dajm og Smarties-bombardement, har han arrangeret det så snedigt, at eneste sikre udvej går gennem et afsnit med rengøringsartikler.Han har dog lige valgt at sætte en fælde i form af et bland-selv-slik-for-7,95/100g-minefelt, som den uopmærksomme handlende meget let kunne komme til at sidde fast i. (undertegnede har dog aldrig være i overhængende fare, da varehuschefen så ubetænksomt har undladt at føre lakrids-fudge i sortimentet)
Nu lader vor kære varehuschef sig ikke sådan lige nøje med en middelmådig sejr, og tåler kun kundernes totale nederlag, hvorfor han med tiden er blevet en sand strateg, for nu har man valget mellem at lade sig sluse ud i midtergangens inferno af hysteriske forældre med mindst ligeså hysteriske unger og mikroovnsbevæbnede midaldrende fruer, faldbydende smagsprøver på, i bedste fald, middelmådige færdigretter, eller at forsøge sig med den fredfyldte, dog mere risikable bagvej gennem afdelingen for gadgets, computer og TV.
Stadigt større og større, og fladere og fladere skærme blinker og lokker mens små gule prisskilte forkynder graden af økonomisk forlegenhed, man kan sætte sig i i forbindelse af erhvervelsen af pågældende apparat. Hvis man nærstuderer prisskiltet vil man, i nederste højre hjørne, have mulighed for at erfare apparatets kontantpris, såfremt man ikke kun er blevet udstyret med et normalt syn. (svagtseende har ikke en hunds chance)
Nu kommer tiden til udvælgelsen af det apparat, man synes har det bedste forhold mellem pris og billed/lydkvallitet. Og her går det hurtigt op for en, at hvis man liiiiiiige giver 1200 kr mere, bliver skærmen hurtigt lige 20% større, eller billedkvalliteten 20% bedre. Valget står så mellem en lille skærm med godt billede eller en kæmpeskærm med knapt så godt billede. Eller en billig skærm med ingen af delene. Man skal heller ikke overse, at mærker som Samsung, phillips og Sony koster mellem 50 og 100% mere end en tilsvarende vare i samme dimensioner.
I midlertid ville jeg jo mene, at et billede på en skærm (den billigste i henhold til størrelse/billedkvallitet i øvrigt) ALDRIG bør have SÅ voldsom en overvægt af rød-toner. En anomalitet der i høj grad forstærkedes af det ved siden af placerede eksemplar, som kostede omtrent det dobbelte, hvis over-all-udseende gjorde den billige totalt til skamme. Nu kiggede jeg mig så omkring, for at finde en fjernbetjening, udfra hypotesen om at der måtte være tale om et justeringsspørgsmål. Pudsigt nok lod pågældende fjernbetjening sig ikke finde. Da jeg kiggede mig omkring i afdelingen så jeg, at det faktisk gør sig gældende for alle grupperne i udstillingen. En dyr skærm der ligner en million, omkranset af billigere med noget dårligere billedkvallitet. -Og ingen fjernbetjeninger til de billige. Hvis ikke dét kan vække undertegnedes mistanke, så er der intet der kan.
Men hvilket grundlag har man så at bygge sin vurdering på? Man har overdådigt producerede, photoshoppede naturprogrammer med farvestrålende koralrev og vildmarksscenarier med sneklædte bjergtoppe på psykedelt blå himmelbaggrund og klinisk hvide skyer. Regnskovs idyl med farvestrålende, glinsende små giftige frøer og jeg skal serve jer et æg skal jeg.
Kan du huske den her? Nej, det var ikke for at fortælle dig, at der var evigheder af ventetid inden der kom børnetime. Det var heller ikke for at vække dem der var faldet i søvn i lænestolen, så de kunne komme i seng. Dette, kære læser og fjernsynshandlende in spe, er et prøvebillede. Et billede skabt med det formål at give teknikerne noget at arbejde med når de skal justere apparatet til den skarpeste gengivelse af et TV-signal.
Her er de gængse gråtoner, grundfarver og kontrastlinier gengivet. Det stribede rektangel lige under midten er ikke en stregkode. Den tillader dig at konstatere om billedet står helt skarpt, eller om apparatets opløsning er tilstrækkelig.
Skal du have nogen som helst reel chance for at bedømme, om apparatet er hot eller not, skal du bruge to ting. Prøvebillede og fjernbetjening (eftersom et fjernsyn ikke længere har knapper at skrue på) Nå ja…… og så skal du bruge en forhandler, der er villig til at lade dig stå og justere lidt frem og tilbage.
De billige modeller tjener ene og alene det formål, at overbevise dig, kære kunde, om at det er den dyre du vil ha’. Men de bør i princippet kunne indstilles til at vise omtrent det samme, hvis skærmopløsningen altså er den samme. Her skal du kigge efter et lille matematikstykke. Står der 1920 X 1080 pixel på specifikationen, er du ikke helt ude at skide. Der kan også være afvigelser i antallet af farver, apparatet kan gengive. Men er disse specifikationer identiske, skulle du principielt kunne få apparaterne til at vise det samme billede. Det er et justeringsspørgsmål.
Nu venter kun køen ved de 5 åbne, ud af 30 kasser, hvor du kan bruge en halv time på at fortælle ungerne, at de ikke skal have den der barbiedukke, lego-sørøverskib, karaokeanlæg, pose karameller eller hvad de nu lige har kastet deres kærlighed på.
Jow jow….. money makes the world go ’round.
Uvejrsfanatiker
…… Ej at forveksle med møgvejrsfanatiker.
Jeg elsker uvejr………
Der er ikke noget så fedt, synes jeg, som når det pludselig bliver mørkt som nat, og regnen buldrer mod vinduerne eller biltaget og himlen flænses på kryds og tværs af det ene, mere spektakulære lyn end det andet. Når dråberne pisker mod asfalten, så der opstår en ugennemsigtig tåge i livhøjde.
Det skulle da lige være en efterårsstorm. Sådan en der får politiet til, hvis ikke ligefrem at forbyde, så i det mindste fraråde al unødig udgang. Træer der rykkes op med rod. Trampoliner der flytter ind til naboen. Havmåger der blæser helt ind over landet og ikke kan finde ud til kysten igen.
Eller hvad med sådan en rigtig snestorm, der lukker landet fuldstændig i en uge. Sne helt op til tagskægget. Efterfølgende, folk der går ude midt på vejen, trækkende med deres unger på kælk, fordi man ikke kan komme på arbejde og alligevel ikke har noget bedre at give sig til. (underligt, at der skal sådanne vejrfænomener til, før familien Danmark kommer frem til dén konklusion i øvrigt)
Jeg elsker den stilhed der opstår efter et uvejr.
Duften af nyvasket dagligdag.
Møgvejr er når det småregner hist og pist. Det tager godt fat fra starten, vil det hele, men ender med ikke at blive til noget alligevel. Eller det tegner til at vælte ud af himlen med snefnug på størrelse med hønsefjer, men ender med en ynkelig forestilling med syv fnug i elleve dynger, i hjørnet af en parkeringsplads i en af forstæderne, gemt godt af vejen bag en algebegroet campingvogn, der fik klippet pladerne syd for Vejlebroen, sommeren 89. Møgvejr er nå man står under blå himmel med sørgerand, og spejder længselsfuldt efter de sorte skyer som blinker svagt i det fjerne. Man ved, at i nabokommunen får de så hatten passer, mens man selv kun må nøjes med minderne om dengang der var tordenvejr til.
Det vi oplever lige nu er helt klart møgvejr i øverste kategori. Masser af sne kom der….. ikke ret meget af. Det, der kom, ligger som en ynkelig forstenet ramme om et oversaltet vejnet. Skiden-gult og tilsodet, enkelte steder med nogle indkapslede rester fra nytårets ildfest. Der er koldt, og det blæser. Solen vil hverken skinne eller la’ vær’.
Jeg længes efter forår. Jeg længes efter sommer….. Sommer med tordenskrald……
Jeg længes efter uvejr…..
Mein kampf…. eller nå’d.
Jeg skriver ikke alverden på disse sider lige for tiden.
Jeg synes ellers ikke at det er fordi der ikke sker noget. Det er bare som om at de ting der sker, alle har relation til det samme. Mig, mine drenge og deres mødre.
Jeg kunne godt lade denne blog blive til en “farmands-ulige-kamp-mod-dårskab-og-middelalderlig-opdragelse-blog”, men det var ikke sådan den var tænkt fra starten. Faktisk var den tænkt fra starten, IKKE at skulle være en sådan. Ja, alt andet end en sådan. Alligevel synes jeg ikke at have ret meget andet at skrive om.
Helt tilbage i 2008 kunne jeg berette om ældste søns mor, som dengang gjorde et drastisk forsøg på at rette lidt op på resultatet af flere års tornerosesøvn.
Nu er sønneke så blevet et godt års tid ældre. Jeg har egentlig gået rundt i den tro, at tingene havde rettet sig til det bedre, efter morens oprør mod en af de værste tyraner, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Men ak…… Det har så vist sig siden, at jeg tog fejl. INTET har ændret sig. Ungerne er stadig bange for ham. Han skælder stadig ud når han ikke sover. Der uddeles stadig “fængselsstraf” til den der står nærmest, hvis “sovsen skiller” for ham. Der pålægges stadig ansvar uden instrukser. Og det er stadig ikke gået op for kvajpanden, at jo mere der bliver doseret af dén gruppe præparater, jo sværere bliver det at få småkravlet til at lystre.
Jeg forsøger i ny og næ at tale til morens fornuftssans, men er nød til at gøre det på nogle meget nøje udvalgte tidspunkter og i meget nøje afstemte doser. En faktor, som umuliggør al komunikation er, hvis føromtalte klaphat er til stede.
Da sidder han i baggrunden og glammer som en lænkehund, indtil det bliver for meget for ham. Så kommer han og begynder at blande sig. D.v.s. han vil hverken høre på mig eller sin “kone”. Ingen får lov at tale færdig.
I fredags endte det med at jeg først bad ham blande sig udenom vores samtale. Jeg tror ikke han hørte det, for jeg nåede ikke længere end til “jeg synes du skulle….. ” Til sidst bad jeg ham om at lukke arret hvorefter jeg blev påbudt at “pikle af”.
Nå ja, det er jo hans bopæl, så jeg vinder jo ikke noget ved at modsætte mig det.
Men i går, søndag, satte min søn og jeg os ned ved spisebordet. Lagde telefonen imellem os på “medhør”, ringede til hans mor hvor min søn så fortalte hende, at nu ville han gerne have lov til at bo hos mig.
Da han forklarede hende hvorfor, svarede hun vrissent: “Han ka’ fandeme bare lære at høre efter”….. Hvortil jeg sagde til hende, at jeg ikke rigtigt troede at hun havde hørt efter, og forstået hvad det var hendes søn sagde til hende, og bad drengen gentage hvad han havde sagt. Hun udbad sig endnu engang en forklaring, og igen godtog hun ikke forklaringen.
“Det var godt ven, nu tror jeg lige din mor og jeg skal tale lidt sammen alene… ”
Nu fortalte jeg hende sagens nøjere sammenhæng, og forsikrede hende om, at det der nu var sat i gang, er noget jeg agter at forfølge helt op igennem retsinstansen om nødvendigt, og jeg stopper ikke før han er blevet myndig. For nu skal det her bare have en ende. Hun mente så, at det udelukkende var fordi han var blevet 12 år………. (???) Nå ja, han er jo også lige blevet 12, men det har da ikke noget med årsagen at gøre. Årsagen var den samme dengang han var 5.
Samtalen endte med, at jeg forklarede hende at hun havde valget mellem at underskrive papirerne frivilligt, så vi kan få en nem og smertefri løsning, eller at lade det køre hele turen i det officielle kværneværk, med langsommelighed, og smertefulde retsmøder.
Jeg tror det er gået op for hende, at løbet er kørt nu. Da jeg talte med hende lidt senere sagde hun, at hun havde brug for noget tid til at vænne sig til det. At hun så har tænkt sig, at der skal gå helt frem til sommerferien, må være udtryk for at hun, trods hendes forståelse for situationens alvor, endnu ikke helt har forstået HVOR alvorlig den er.
Selvfølgelig skal de alle have tid til at vænne sig til tanken. Drengen skal også lige have tid til at samle sig og få taget ordentlig afsked med stedet. Han har venner, som skal til at vænne sig til tanken om at han flytter til en anden by, men ikke længere væk end at han stadig kan holde kontakt til dem.
Nu håber jeg blot, at der ikke farer en djævel i hende, der bare MÅ kæmpe med næb og kløer for at holde drengen et sted han ikke ønsker at være.
Legetøj
Ja, jeg har fået sådan en smaddersmart digital kuglepen i julegave. Pludselig bliver Photoshop noget helt andet.
Først tegnede jeg en elipse, som jeg så farvelagde. Jamen hurra. Alligevel syntes jeg at der manglede noget, og jeg gik en tur på you-tube for at finde frem til nogle instrukser. Adobe Illustrator er et tæskefedt program, og inden jeg vidste af det, var jeg i gang med at tegne hjerter, lave metal-look, farvelægge og jeg skal serve dig et æg.
Jeg har egentlig altid gerne villet have et billede af yin & yang hvor der var lidt farver på. Sådan lidt ud fra devicen, at intet er sort/hvidt. Efter at have slåsset lidt med at skabe grundformen og lidt leg med farver, opacity-masks og andre vildt nørdede ting, endte jeg med ovenstående resultat.
Nu er det jo så, at når man arbejder med sådan noget, gør man det i flere lag. i bunden af det, du ser ovenfor er der en simpel konstruktion af en stor cirkel med to halvt så store cirkler indeni. De er så blevet klippet fra hinanden og klistret sammen igen, hvorefter den ene halvdel er blevet farvet. Et andet vildt nørdet stykke værktøj kan blande farver til noget der ligner et udsnit af en regnbue. -Hvis det da er det man har lyst til. Sådan en er der i bunden. Resten er ting og sager der er lagt ovenpå, og ovenpå og ovenpå o.s.v. o.s.v.
Tager man så et af de lag ud af sammenhængen ender man med sådan en dims her:
….. og helt ærligt…. Den ka’ jeg sgu godt lide.
Det er sundt at have sig en hobby…. (udover at blogge)
HEP !
Så oprandt dagen
Endelig………………..
Jeg har været i retten nu……
Her får man mulighed for at fået indblik i hvad der rent faktisk gemmer sig bag det menneske, man engang havde en drøm om at blive gammel sammen med.
Jeg ved ikke helt om man kan kalde det en win-win situation, for det forudsætter mig bekendt, at begge parter føler at de har gjort en god forretning. Alligevel tillader jeg mig at bruge begrebet her, dog med det lille twist at, jeg enten vinder eller allerede har vundet.
Forvirret? Det ville jeg også være hvis jeg var dig.
Forklaringen kommer her….. Og alle må læse med. (win-win, ikke sandt? )
Skulle det vise sig, at retten giver mig medhold i min påstand, har jeg vundet sagen….. Kort og godt, og ikke til at tage fejl af.
Skulle det vise sig, at retten vælger at give modparten medhold, har jeg vundet retten til aldrig mere at skulle beskæftige mig med et menneske, der har valgt at have et så polariseret syn på hvem og hvad jeg er, og var.
Endnu engang kan jeg blot konstatere at den brilliante idé, der skulle gør mig rig og sikre mig økonomisk velstand i mit otium er blevet snuppet for næsen af mig. Jeg behøver ikke længere arbejde på min bog: “JEG……. et møgsvin”. Den er allerede skrevet.
Nu venter der bare en rum tid, med børnesagkyndig undersøgelse af min søn og efterfølgende afgørelse ved domstolene….. Med alt hvad det indebærer af familielivssabbotage og samarbejdsobstruktioner ad libitum.
Det er mit indtryk, at man fra modpartens side har valgt at føre en strategi, der minder meget om følgende.
- Kommunen anviser dig en parkeringsplads.
- Når du har parkeret, beslutter kommunen sig for at grave kabler ned bagved din bil
- Kommunens parkeringsvagt giver sig til at skrive bøder ud til dig indtil du kan flytte din bil.
Tilbage er blot at konstatere, at familielivet/sammenholdet her på adressen ABSOLUT IKKE er blevet ringere af hændelserne i retslokalet……
Hep!
Minsandten……
….. Om det ikke endnu engang, trods dommedagsprofeters og konspirationsteoretikeres altoverskyggende pessimisme, er blevet jul….. (?)
Og minsandten om ikke det ligefrem, trods meterologisk instituts dogmetiske doktriner om, hvor mange procent af landet der skal være dækket af hvor mange millimeter sne, går hen og bliver en hvid en af slagsen….. (?)
Det forholder sig nemlig således, at hvis der ikke er sne på Lolland/Falster, kan vi andre kæmpe med snedriver på 8 meters højde, og så er det bare ikke hvid jul. Basta ! ! ! Det siger…. ja, hvem har egentlig truffet dén afgørelse?
Hertil kan jeg jo så, da jeg, ikke mindst i juletiden, er meget glad for sne, kun udtrykke min allerstørste glæde for det faktum, at det i det herrens år 1917, lykkedes en embedsmand at få afsat de såkaldte Dansk Vestindiske øer til hine Amerikas forenede stater…………
Ellers var det da aldrig blevet hvid jul i lille Dannevang.
Omvendt må vi jo så sige, at så længe Grønland stadig er en del af kongeriget, hvad enten de har hjemmestyre eller ej, vil der være hvid jul altid…… Og hvid Juli for den sags skyld……
Nå….. Det var blot et par vilde tanker i forbindelsen med højtiden…. Må i få jer en glædelig en af slagsen.
Venlig hilsen Wildskud.
Åbent brev til Mariah Carey
Kære Mariah……
Ja, nu må du ikke tage dén indledning alt for bogstaveligt. Det er bare sådan noget man siger, for at “bryde isen”, som man siger. Det er ikke fordi jeg har et “crush” på dig….. Der skal mere til.
Mit problem består i sin enkelhed i, at jeg har svært ved at finde en måde at sige dette på, så du ikke bliver ked af det. Så du må ikke tro at dette her går ud på at såre dig.
Man kan godt sige at den opgave, jeg står overfor, er den samme som jeg stod overfor med Michael bolton i sin tid, og her må jeg tilstå, at jeg ikke havde det helt store held i mit forehavende. Man kan ligesom ikke rigtigt “nå ind til ham”…..
Måske skulle jeg bare springe ud i det, uden omsvøb og sige det direkte, hvad jeg har på hjerte?
Jeg ved godt hvor svært det er at sidde med et talent, man ikke rigtigt kan få brugt, fordi man er totalt blottet for idéer. Jeg har selvfølgelig ikke en sangstemme så storslået og raffineret som din, men jeg kan spille røven ud af bukserne på alle de guitarister du har præsenteret på dine plader, gennem hele din karriere, any day……….. Så tro mig, jeg kender til dit problem.
Jeg vil blot bede dig om at gøre dig nogle grundige overvejelser, når du sidder og forsøger at finde materiale til din næste skive, af ren og skær respekt for den potentielle sang, der nu ligger på skafottet og afventer dit fatale nidhug. Det er lige i det øjeblik, du begynder at lege med fraseringerne og den tonale kadence, du bør stille dig selv følgende spørgsmål:
- “Vil jeg kunne tilføre denne sang noget nyt”?
- “Formår jeg at gøre sangen bedre”?
- “Kan jeg ligefrem gå hen og ødelægge pågældende sang med min eklatante mangel på sans for sangens oprindelige grundtanke”?
- “Burde jeg ikke bare måske lade sangen være den sang den var tænkt til at være, og i stedet finde en børnesang jeg kunne dissekere hinsides genkendelighed”? Eller blot…….
- “Burde jeg måske ikke bare indse, at jeg har tjent penge nok og har opnået den stjernestatus jeg ønskede og har sådan set kun mit otium at hellige mig”?
Jeg er klar over at det kan være en svær erkendelse at nå frem til. Men uanset hvor mange fede sange du har sunget og gjort populære, og hvor mange velproducerede videoer med vaselinefilter og hele menageriet du har lavet, må vi gøre status og indse, at det var dengang.
Permanent-krøller og blød foundation virker bare ikke længere. Det gjorde det heller ikke for Michael Bolton.
Der er ingen grund til at sidde og hænge med næbbet, kære Mariah. Jeg er overbevist om at der, et eller andet sted, er brug for en stemme som din. Måske kan Disney bruge dig til at lægge stemmer på snehvide eller noget i den stil. Der er jo også, da vi må medgive dig, at du stadig har udseendet med dig, pornoindustrien at tage i betragtning. Det er jo ikke fordi pornofilm, som sådan, adskiller sig så voldsomt fra de videoer du har medvirket i. Der findes skam også pornofilm, hvor baggrundsmusikken ikke er helt uden kvalitativ værdi, så det var måske også en mulighed.
Men her er min stille bøn til dig: “vil du ikke nok være sød at lade være med at spolere flere gode sange”???
Please ???
SNEVARSEL OVER LANDET
BORGER-INFO:
Don’t eat the yellow snow ! ! !
Service SMS
Hej teenage-mobil-telefon-indehaver. Har du en kæreste, du (grundet din umodenhed)ikke er helt sikker på om du vil tilbringe resten af dit liv sammen med? Eller er jeres forhold ikke helt som du havde regnet med?
(og er du stadig naiv nok til at tro, at noget som helst nogensinde bliver som du havde regnet med?)
Så send jeres navne i en sms til 1284 og få dig en let købt procentuel undskyldning for at fyre stodderen.
(Så lover vi til gengæld at råkneppe samtlige hæveautomater i landet med dine forældres dankort indtil de opdager hvad det koster)
Nu vi taler om klimaet……
For leden fik min hjerteviv den geniale ide, at lave røræg til middag. Røræg, som sådan, har jeg intet imod, men synes nok at et kan blive en noget ensformig kost, medmindre den suppleres med et eller andet røget.
Således optændt af min lyst til røgemad, bagav jeg mig en til byens fiskeforhandler for at gøre køb udi et stykke, enten røget ål eller røget hajbug (også førhen behæftet med den salgsfremmende betegnelse, “kongeål).
Nu ville mit blik henledes på et fad øverst på fiskemandens fiskedisk. Her var en overordentlig stor dynge røgede fisk anbragt med et skilt med følgende tekst: RØGET STENBIDER……… Kr: 27,-/100g. (!!!)
Prisen var der nu ikke noget i vejen med, så hvad kan det være jeg sådan ivres af?
Stenbider……. ? I DECEMBER…… ???
Hr. Klimatopmødekommisionsformand………. Kan dette have sin rigtighed??? Er det ikke lidt udenfor sæsonen om jeg må spørge? Kan det egentlig, på nogen som helst måde være mere udenfor sæsonen?